110 / 188
Ulrich Greens physiske Discurser
Den gik ud på at bestemme en metode
til at beregne magnetnålens fejlmargin
og dens årlige forandring uanset geo
grafisk placering. Der blev indleveret to
anonyme besvarelser, og Kratzenstein
vurderede, at den ene af opgaverne måt
te være indleveret af Green.18 Hans op
gave blev dog ikke præmieret. Prisen gik
i stedet til en af Kratzensteins dygtigste
elever, Henrik Hovinghoff, som muligvis
af Kratzenstein var blevet opfordret til
at indlevere en besvarelse. Det er des
uden nærliggende at tro, at professoren
havde skræddersyet emnet til sin egen
elev, men på den anden side kan det jo
også skyldes, at Greens besvarelse gan
ske enkelt ikke var god nok.
Ulrich Green blev heller ikke ansat ved
Søkadetakademiet i kraft af sine tekni
ske kvalifikationer. Den 22. oktober 1765
sendte kadetskolens leder Carl de Fon-
tenay et brev til kollegiet, hvoraf det frem
gik, at kadetskolens tidligere engelsklæ
rer Carl Mannercrantz havde opsagt sin
stilling. Som afløser anbefalede Fontenay
Ulrich Green. I anbefalingen fremhævede
han Greens fortræffelige sproglige kvali
teter, men nævnte ikke hans fortid som
videnskabelig underviser.19
Ulrich Green blev altså ikke ansat på
Søkadetakademiet den 31. oktober 1765
for at realisere sine tekniske ambitio
ner.20Alligevel er det nærliggende at tro,
at Green via kontakter inden for Søkade
takademiet kunne have fået indfriet sine
tekniske ambitioner dér. Den tidligere
omtalte prisopgave om magnetnålens ud
sving havde uden tvivl været interessant
for Søkadetakademiet. Der er imidlertid
ikke nogle efterretninger fra Greens tid
her, der kan fortælle os, hvad han fore
tog sig ved siden af sin stilling som en
gelsklærer, men han kan meget vel have
haft kontakt med tekniske eksperter på
stedet. Hans indlevering af prisopgaven
om magnetnålens udsving tyder i hvert
fald på en vedvarende interesse for at
bruge videnskaben til noget gavnligt og
måske en uindfriet ambition om en frem
tid på Søkadetakademiet som noget andet
end engelsklærer.
Samtidige reaktioner
På Ulrich Greens egen tid var der ikke
mange, der levnede hans projekt den sto
re opmærksomhed. De få der interessere
de sig for projektet, havde imidlertid kun
lovord tilovers for idéen. Redaktøren af
’’Danske Maanedlige Skiald=Tidender”,
Niels Prahl, var den første, der kommen
terede Greens undervisningsprojekt. Det
skete i november 1764 i et indlæg i Ski-
ald-tienderne, hvor Prahl roste Greens
initiativ og udtrykte overbevisning om, at
det ville møde sympati hos de fleste. Han
var sikker på, at det trods alt var de fær
reste, der ville beklage en større indsigt
hos de ulærde.
I sine “Physiske Discurser”havde Green
fremhævet England som det første land i
Europa, hvor der blev holdt forelæsninger
for almindelige mennesker, men herom
var Prahl ikke overbevist. Lidt drillende
pegede han på Ludvig Holbergs teaturfi-
gur Herman von Bremen i ”Den politiske
Kandestøber” som en forgænger for Green
og lod herved forstå, at Green kunne risi
kere at lide samme skæbne som Herman
von Bremen. Lod også Green sig lokke til
et foretagende, han i grunden ikke havde
forstand på?
Hvordan Greens tilhørere reagerede på
de ’’physiske diskurser” ved vi desværre
ikke noget om, men i Adresseavissen fra
10. maj. 1765, da forelæsningerne var op
hørt, kendes en reaktion fra en anonym
tilhører, som på forsamlingens vegne op
fordrede Green til at fortsætte med sit
arbejde. Og da Green jo ikke havde fået
fornyet bevilling fra kongens kasse, lufte-
1 0 7