Christian N icolaisen
Fig. 4. Ulrik Greens læ
rer fra Sorø Akademi,
professor Jens Kraft,
demonstrerer for Fre
derik 5., hvordan man
kan skabe et vakuum i
en beholder. Green gen
nemførte lignende for
søg i sin undervisning
a f håndværkere. Forsø
gene skulle danne bag
grund for en diskus
sion a f teoriens nytte for
håndværkernes daglige
arbejde (Kobberstik fra
Poul Isac Grønvold:
Frederik Vs Reyse. Det
kgl. Bibliotek).
Han blev udnævnt til ’’professor Juris
Publici et Politices” ved Sorø Akademi 18
december 1751, og det var også Sneedorff,
der som den første herhjemme introduce
rede de kommende embedsmænd til den
franske oplysningstænker og statsteo
retiker Montesquieu.34 Sneedorffs måde
at sammenfatte sine pædagogiske tanker
på stemmer fint overens med Greens egne
bestræbelser, og det er oplagt, at Green
var påvirket af Sneedorffs pædagogik.
Sneedorff lagde f.eks. vægt på, at un
dervisningen skulle gøre eleven selvstæn
dig, sådan at han senere hen kunne blive i
stand til at tilegne sig viden på egen hånd.
Det var ikke nok kun at læse bøger. Kund
skab var nemlig også ”en Frugt af Erfaring,
Eftertanke, Betragtning og Samtaler”.35
Også Sneedorff var optaget af de nye
naturvidenskaber og deres nytte, og han
fremhævede dem ofte på bekostning af
undervisning i de klassiske sprog. Hertil
kom, at Sneedorff var sin tids store for
taler for en fri meningsudveksling, og en
stor modstander af tidens fremherskende
undervisningsmetode, hvor underviseren
indgød en ’’slavisk frygt” hos eleverne.36
Den økonomiske betragtning
Også Sneedorffs efterfølger på Sorø Aka
demi, Andreas Schytte, nærede anskuel
ser, der var på linie med Sneedorffs og
Greens.37 Schytte hævdede, at Gud havde
givet mennesket sjæl og legeme, for at
bruge dem til ’’Skaberens Ære, Statens
Tjeneste og vor egen Nytte”.38 Et syns
punkt, der stemte fuldstændig overens
med indholdet i Greens ’’Physiske Discur-
ser”.39 Det var også i overensstemmelse
med de tanker, som forbindes med den
statsvidenskabelige retning, der kaldes
’’kameralisme”, og som var stærkt frem
herskende i den anden halvdel af 1700-
årenes Nordeuropa.
Hos de kameralistiske tænkere var det
statens opgave at sørge for undersåtter
nes uddannelse, idet et samlet forbedret
kundskabsniveau hos befolkningen ville
indvirke positivt på landets handelsba
lance. Derfor var det også nødvendigt at
uddanne professionelle undervisere. Man
kunne naturligvis ikke forlade sig på, at
de enkelte husstandsoverhoveder ville
være i stand til at yde en undervisning
110