109 / 188
Christian Nicolaisen
samt forskellige metaller.11Det var, sag
de han, mangel på den nødvendige teore
tiske indsigt, når håndværkerne ikke var
i stand til at forbedre deres produkter. En
større indsigt i kemi og matematik ville
kunne forbedre deres praktiske udførelse
og sætte dem i stand til at forfine og ud
vikle deres håndværksmæssige kunnen.
Selv mente Green, at han kunne bidrage
til dette projekt ved at formidle sin teore
tiske viden til håndværkerne, mens han
omvendt forventede, at de ville være ham
overlegne i det praktiske.12
I 1788 kunne man i månedsskriftet
’’Minerva” læse et såkaldt "Æreminde
over Ulrich Green”, skrevet af H. I.
Birch, som i begejstrede vendinger ro
ste Ulrich Greens fremsynede idéer om
sammenhængen mellem undervisning i
de nye videnskaber og handelsbalancen.
Det var nemlig Birchs opfattelse, at lan
dets svage handel bundede i producen
ternes uvidenhed. De var simpelthen
ikke i stand til at levere produkter, der
kunne konkurrere med de større nabo
landes.13
Derfor ærgrede han sig også over, at
man siden Greens tid fuldstændigt havde
forsømt oplysning til almuen om viden
skabernes nytte, og Birch bemærkede, at
danske fabrikanter og håndværkere sta
dig i 1788 manglede de fornødne kund
skaber i matematik og fysik. Uden større
teoretisk og praktisk viden, ville hånd
værkerne ikke kunne matche den inter
nationale konkurrence. 14
Såvel Birch som Green var ivrige for
talere for, at undervisning i de nye viden
skaber ville kunne skabe en større afsæt
ning på landets produkter, og med dette
synspunkt stod de ikke alene. Tidens
største økonomiske doktrin (som dog var
på retur) - merkantilismen - havde en
stærk handelsbalance øverst på listen
over måder, hvorpå man skabte økono
misk vækst.15
Ulrich Greens forslag til, hvorledes
man kunne forbedre denne balance ad
skilte sig mao. ikke fra tidens herskende
økonomiske grundopfattelse. Han var hel
ler ikke alene om, at slå et slag for de nye
pædagogiske tanker. De var tværtimod
tæt forbundet med tidens øvrige politiske
og økonomiske tankegods.
Ulrich Greens videre arbejde
Da vi som sagt ikke ved meget om, hvad
Green konkret gav de københavnske hånd
værkere af ny viden, kan vi i stedet forsøge
at skyde os ind på hans faglige niveau og
viden om de nye videnskaber - fysik, kemi
og matematik. Desværre er der ikke man
ge efterretninger om den sag. Selv har han
fortalt, at han gjorde brug af den samme
matematiske grundbog, som fysikprofesso
ren Jens Kraft underviste i på Sorø Akade
mi, men hvor meget af dens indhold, som
Green forstod, fortæller han ikke.16
I andre sammenhænge deltog Green
også i debatterne om, hvad videnskaber
ne kunne bidrage med. H. J. Birch har
berettet, at Green eksempelvis tilbød at
instruere folk på Salpeterværket ved Fre
deriksborg om en enklere, billigere og
mere nyttig måde at fremstille salpeter
på. Hans tilbud blev afvist, men det skyl
des nok, at man på dette tidspunkt havde
ansat Johann Gottfrid Erichsen til at in
struere i fremstillingen af salpeter.
Efter Ulrich Green havde afsluttet sin
undervisning i de nye videnskabers nytte
blev han ansat som engelsklærer på Sø-
kadetakademiet. Han opgav dog ikke sine
videnskabelige ambitioner af den grund.
Da man i 1768 for første gang stillede
en prisopgave i Videnskabernes Selskab,
meldte Green sig på banen. Prisopgavens
emne var foreslået af professor i mate
matik ved Københavns Universitet C. G.
Kratzenstein.17
1 0 6