114 / 188
U lrich G reens physiske D iscu rser
og opdragelse, der stod mål med de kame
ralistiske idealer.40Kameralismen indgik
som en integreret del af tidens national
økonomi, hvor hovedvægten lagdes på
statens rolle og interesser.41 På Sorø Aka
demi underviste man f.eks. de kommende
embedsmænd i ’’Oeconomie- Commerce-
og Cammeral-Videnskaber”, og Green må
have fulgt denne undervisning, eftersom
den var obligatorisk.42
Kameralismen tog sit udgangspunkt
i naturretten, som byggede på fornufts-
mæssige slutninger, der mentes at være
i overensstemmelse med naturen selv,43
og som en følge af denne betragtnings
måde ændrede også opfattelsen af statens
rolle sig. Staten skulle først og fremmest
forvalte det almene bedste, og sørge for
økonomisk fremgang. Almenvellet frem
mede man bl.a. ved at forbedre skoleud
dannelserne, ved at investere i landbrug
og manufakturindustri, og ved at udvik
le de eksisterende teknologier på de en
kelte områder. Især skulle almuen, såvel
i by som på land, styres og opdrages til
at blive mere produktive individer, og der
kan næppe herske tvivl om, at Green var
stærkt påvirket af tidens politisk-økono-
miske tankesæt.
Også Andreas Schytte var optaget af
undervisningens form, og han tilsluttede
sig helt Greens tanke om, at undervis
ningen skulle tilrettelægges, så den pas
sede til den enkeltes stand eller til den
erhvervsgruppe, man ønskede at under
vise. Staten skulle sørge for, ”at enhver
i Staten faaer saadan en Opdragelse, der
kan svare til hans Bestemmelse”.44 Un
dervisningen skulle øge folks forstand
og selvstændighed, ikke deres evner til
udenadslære, og eleverne skulle gøres
til selvstændigt tænkende individer, der
kunne tage initiativer på egen hånd.45
Der er ikke umiddelbart noget der ty
der på, at Green har modtaget undervis
ning af Andreas Schytte, men den om
stændighed, at deres ideer er sammenfal
dende, kan på den anden side tyde på en
intellektuel kontinuitet i undervisningen
på Sorø Akademi, og en pædagogisk og
statsteoretisk forbindelse mellem Green
og akademiet. Greens intellektuelle fæl
lesskab med Sneedorff og Schytte knyt
ter ham også indirekte til folk som C.
D. F. Reventlow og J. L. Reventlow, som i
1790’erne var nogle af hovedarkitekterne
bag etableringen af de offentlige skoler i
landdistrikterne. De havde nemlig mod
taget undervisning af Schytte, og de var
tydeligt påvirkede af dennes pædagogiske
tanker.46
Også den tidligere omtalte Jacob Ba
dens pædagogiske skrifter var inspireret
af kameralismens ideologiske grundhold
ninger, hvilket muligvis forklarer hans
begejstring for Greens projekt,47 og da
Baden tillige var parthaver i Sneedorffs
projekter ”Den Patriotiske Tilskuer” og
’’Selskabet til de Skiønne og Nyttige Vi
denskabers Forfremmelse”, knyttes trå
den også her til akademiet i Sorø og til
hele kredsen af oplyste 1700-talspædago-
ger.48
Søkadetakademiet
Da Green blev ansat på Søkadetakade
miet fortsatte han sit arbejde med vi
denskabelige problemstillinger. Det er
nærliggende at tro, at han kunne finde
inspiration til sit videnskabelige arbejde
her, og der er også meget, der tyder på, at
han har kunnet fortsætte med sine pæda
gogiske ideer på Søkadetakademiet. Det
er nemlig væsentligt at notere sig, at man
også her fulgte med i tidens nye pædago
giske tanker.
På akademiet blev undervisningens
form tilpasset det enkelte fag. Det betød,
at man underviste på flere forskellige
måder. I de tekniske fag var der tale om
111