117 / 188
Christian Nicolaisen
ger eller Skibe, maale Himmelen eller
Jorden (...) vil vist pastaae at Mangel af
Theorie er desværre Aarsagen i alle de
uheld, som man møde, og at man derfor
alene maa undertiden holde sig til Erfa
ring i enkelte Tilfælde, fordi de alminde
lige Grunde mangle”.60
Kraft konkretiserede her den store nyt
te en større teoretisk indsigt kunne give.
Hvis man satte sig ind i teorien, ville man
altid være bedre faren end de, der kun var
praksisorienterede. Han hævdede sågar,
at en teoretisk bevendt håndværker vil
le kunne udføre ting på få timer, som det
ville tage en almindelig praktiker flere år
at færdiggøre.61Ulrich Greens ide om ma-
tematikens almene nytte var således et
spejl af Jens Krafts.
Det var derimod Greens oplysnings
trang og patriotisme, der knyttede ham
til Sneedorff. Vigtigheden af det danske
sprog hang naturligvis sammen med øn
sket om at oplyse det menige folk, og
Greens syn på dansk økonomi og uden
rigspolitik havde primært en stærkt pa
triotisk klang. Hans patriotisme vidnede
desuden om en stor tiltro til den danske
enevælde som system. Hos Green kom pa
triotismen i særdeleshed til udtryk i hans
hyldestdigte til henholdsvis Frederik 5.
og prinsesse Sophie Magdalene.62
Intetsteds nævner han dog, at han
skulle være inspireret af Sneedorff, og
han kan jo også meget vel have haft sine
ideer fra andre. Der er da heller ingen
tvivl om, at Green lagde større vægt på
de matematiske end på de humanistiske
videnskaber i sit forsøg på at oplyse den
almindelige borger. Ulrich Greens of
fentlige forelæsninger synes dog at ligge
i direkte forlængelse af både Krafts og
Sneedorffs tro på oplysningens evne til
at forbedre det bestående, og han benyt
tede begges ideer i sit eget oplysnings
projekt.
En idé går i glemmebogen
Som det er fremgået, stod Ulrich Green
ikke alene med sit syn på pædagogik og
de nye videnskaber, ligesom han ikke var
ene om at kombinere pædagogik og natur
videnskab for at udvide den almindelige
befolknings kundskaber. Det står klart,
at Greens pædagogiske ideer, ligesom hos
flere andre af tidens pædagogiske tænke
re, var tæt forbundet med et bestemt poli-
tisk-økonomisk standpunkt.
Greens oplysningsiver bundede ikke
kun i rent humanistiske idealer, men også
i et ønske om at gavne staten og almen
vellet. Det drejede sig i bund og grund om
at gøre staten konkurrencedygtig over for
udlandet og om at forbedre statskassens
økonomi. Det skulle ske ved tekniske op
findelser, ved forbedringer af det beståen
de og ved eftergørelse af udenlandske pro
dukter. Alt med den hensigt at forbedre
landet samlede konkurrenceevne.
Ulrich Greens nye undervisningsme
tode var derfor ikke så ny endda, og idéen
om at give det jævnere lag teoretisk ind
sigt havde han hentet hos nogle af lan
dets centrale tænkere. Uden besvær kan
vi finde lignende synspunkter hos Jacob
Baden, J. S. Sneedorff, Jens Kraft, Andre
as Schytte, Tyge Rothe og H. I. Birch.
Flere af Greens idéer kan spores tilba
ge til hans tid på Sorø Akademi, hvor ho
vedkræfterne var Jens Kraft og J. S. Snee
dorff. Jacob Baden og Sneedorff arbejdede
sammen omkring det kulturkritiske værk
”Den patriotiske Tilskuer” og Tyge Rothe
og Sneedorff stod sammen om oprettelsen
af ’’Selskabet til de skiønne og nyttige Vi
denskabers Forfremmelse”. Tyge Rothe
havde ingen tilknytning til Sorø Akademi,
men var i sine statsteoretiske betragtnin
ger ligesom Sneedorff og Schytte inspire
ret af Montesquieu.
Sorø Akademi synes at have været det
egentlige udgangspunkt for Greens ideer,
1 1 4