116 / 188
Ulrich Greens physiske Discurser
sig særlig tæt til Jens Kraft i denne tid.51
Jens Krafts syn på de nyttige videnskaber
kom særligt til udtryk i hans ’’Forelæs
ninger over Mekanik” og i hans polemik
med J. S. Sneedorff, forfatteren til ”Den
patritoiske Tilskuer”.
Jens Krafts ’’Forelæsninger over Meka
nik” fra 1763 var den første danske lære
bog i mekaniske fag,52 og selvom det ikke
med sikkerhed konstateres om Ulrich
Green læste dette værk, nærede han fle
re af de samme tanker om mekanikkens
nytte - de var uden tvivl blevet luftet af
Kraft i den tid, hvor Green befandt sig på
akademiet. Hvor bredt favnende dette
værk skulle forestille at være, giver Kraft
ikke selv noget direkte svar på, men da
han valgte at skrive bogen på dansk taler
det for, at han ønskede at få et større pub
likum i tale.
Allerede på første side af ’’mekanikken”
fremhævede Kraft matematikens nyttige
egenskaber, og argumenterede for, at ma-
tematiken kunne være mennesket til stor
gavn, når den blev implementeret i prak
sis.53 For at gøre brug af den anvendte
matematik, måtte man først forstå den
teoretiske, og det var særlig sammenkob
lingen mellem teori og praksis, som Kraft
(og Green) fandt værdifuld. Han var såle
des overbevist om, at praksis kunne for
bedres, hvis man opnåede en større ind
sigt i teorien.
For Kraft var geometri og algebra nød
vendige betingelser for at kunne forstå de
videnskaber, hvert enkelt erhverv havde
behov for at tilegne sig, hvis de skulle ud
vikles.54Matematiken kunne bringe men
nesket til at tænke logisk-stringent og
systematisk, få folk til at indse tingenes
rette sammenhæng og tilføre forstanden
et redskab, der kunne eliminere forudfat
tede meninger.55
En praktiker vil altid komme til et
punkt, hævdede Kraft, hvor han med sin
praktiske viden alene ikke vil kunne for
bedre sin praksis. For at forbedre sine
kundskaber må han derfor sætte sig ind
i den teori, der ligger til grund for prak
sis. Ja , faktisk fortjente han først at blive
kaldt en ’’duelig Praktikus”, når han hav
de forenet teorien med egne færdigheder.
Uden teoretiske færdigheder ville prakti
keren ikke nå frem til noget, han ikke vi
ste i forvejen.56
Det nyttige og det skønne
I 1761 kom Jens Krafts ’’Kritiske Breve
til Videnskabernes Fremvæxt og Sma
gens Forbedring”. De var en reaktion på J.
S. Sneedorffs ”Den patriotiske Tilskuer”,
hvor han i nr. 14 havde forsvaret de skøn
ne (dvs. de humanistiske) videnskaber
overfor især den matematiske metode.57
Begge var som sagt ansat ved Sorø Aka
demi, hvor Kraft underviste i matematik
og Sneedorff i politik. Polemikken mellem
de to er interessant fordi den viser, at Ul
rich Green på en måde udgjorde en hybrid
mellem Kraft og Sneedorff. Green gjorde
nemlig brug af begges ideer og lod dem
supplere hinanden.
I ”Den patriotiske Tilskuer” gav Snee
dorff udtryk for, at de unge studerende
fremelskede de systematiske videnskaber
på bekostning af sprog og stil. Han aner
kendte, at den matematiske metode var
nødvendig i det videnskabelige arbejde,
men han fandt det pedantisk at anvende
den på alle videnskaber.58 Han under
kendte ikke matematikens nytte, men på
pegede dens begrænsninger.
Kraft derimod, betragtede matemati
ken som den absolut vigtigste videnskab
i alle sammenhænge, og han vendte sig
mod, at stor erfaringsbaseret viden uden
særlig teoretisk indsigt skulle være mere
nyttig end stor teoretisk indsigt uden
ptaktiske erfaringer. Herom sagde han
bl.a., at ’’enhver, som vil bygge Fæstnin
1 1 3