112 / 188
U lrich G reens physiske D iscu rser
til landets økonomiske indtjening, og
han opfordrede derfor til, at andre fulgte
Greens eksempel.
Om Green skrev Baden bl.a., at han
var “den dydigste, lærdeste, anseeligste
og lykkeligste Patriot”, og man bør hæfte
sig ved, at han på ingen måde såede tvivl
om Greens evner og viden om de nye vi
denskaber. Baden kendte det forholds
vis lille intellektuelle miljø i København
godt. Derfor kan der næppe være tvivl
om, at han ville have nævnt det, hvis
Green havde været kendt for at være
indbildsk og flyvsk. Men det kan selvføl
gelig tænkes, at Badens begejstring mere
skyldtes projektet selv end personen Ul
rich Green.24
Inspirationen fra Sorø Akademi
Green betragtede Ludvig Holberg som et
af sine forbilleder, og Holberg havde, i øv
rigt ligesom Green, hævdet, at det ikke
nødvendigvis var stor lærdom, men sna
rere gode formidlingsevner, det kom an
på, når der skulle formidles til de brede
lag.25 For Holberg var en undervisers vig
tigste kvalifikation at besidde ’’Skiønsom-
hed” (bedømmelsesevne) og ’’Moderation”
(mildhed/beherskethed).26
Det betød, at underviseren først og
fremmest skulle være i stand til at be
dømme elevernes niveau. På den måde
kunne undervisningen tilpasses et hold
af elever med forskellige forudsætninger.
Desuden skulle undervisningen finde sted
i en venlig atmosfære, således at eleverne
blev motiveret til at studere. Holberg var
desuden en stor tilhænger af eksperimen
ter, der kunne demonstrere, hvad de for
skellige videnskaber kunne bruges til.27
Det er altså forholdsvis klart, at Green
hentede inspiration hos Holberg, men han
var også tydeligt inspireret af den under
visningsform, man praktiserede på Sorø
Akademi, hvor Green selv havde været
elev i sin ungdom
På Sorø Akademi,28hvor Green befandt
sig 1750-53, gjorde man brug af en under
visningsmetode, der i nogle forhold kan
sammenlignes med Greens egen. Oplys
ningerne om Sorø Akademis undervis
ning er få, da stort set alle papirer derfra
gik til grunde ved den store brand.29Fun
datsen fra 1747, hvor Sorø Akademi blev
genoprettet, fortæller imidlertid om, hvil
ke intentioner man havde med skolen, og
hvilke undervisningsformer man ønskede
at benytte sig af for at oplære de kom
mende embedsmænd.30
Heraf fremgår det bl.a., at undervis
ningen skulle tilpasses den enkelte elev,
således at alle kunne profitere af den.
Det skulle foregå ved spørgsmål og sam
tale, så underviseren kunne forsikre sig
om, at eleverne var kommet til den rette
forståelse.31Man ville desuden være sik
ker på, at eleverne fik forevist ’’Videnska
bernes rette Brug og Nytte”. For at opnå
de ønskede resultater, holdt man ugent
lige spørgetimer, som foregik i et åbent
auditorium. Disse timer blev overværet af
”Ober=Hofmesteren”der sørgede for, at ti
merne ikke blev misbrugt eller forsømt.
Det var desuden almindelig praksis at
afholde private og offentlige forelæsnin
ger på dansk. Der var ikke tale om decide
rede forelæsninger, som afsluttedes med
disputatser, men derimod en månedlig
overhøring af det gennemgåede stof, hvor
de studerende opfordredes til at komme
med tvivl og indvendinger.32 Det var me
ningen, at underviser og elev skulle indgå
i en dialog med udgangspunkt i det gen
nemgåede materiale, således at eleven
kunne opnå en større grad af forståelse.
Ulrich Green modtog uden tvivl undervis
ning af denne type på Sorø Akademi.33
Den af de danske professorer på Sorø,
der tillagde pædagogiske spørgsmål størst
betydning, var uden tvivl J. S. Sneedorff.
1 0 9