91 / 188
Ulrik Langen
om at indfinde sig på rådhusbørsen en af de
efterfølgende dage. Han skulle gå gennem
rådhusbørsen og stille sig ved et af de til-
gitrede huller ind til arresten og banke på
væggen. Så ville den indsatte komme frem
ved gitterhullet for at tale med ham. Brev
skriveren havde i øvrigt også skrevet andre
breve, som var udsmuglet fra arresten. Han
havde på et tidspunkt henvendt sig til en
kvinde, der ofte gik rundt på rådhusbørsen
med et barn på armen. Arrestanten havde
lovet kvinden penge for at aflevere nogle
breve. Kvinden havde modtaget brevene,
afleveret dem til adressaterne og havde
endda fået mundtlige svar med tilbage, som
hun videregav til arrestanten ved at tale til
ham fra rådhusbørsen. Hvordan disse ting
kunne foregå ubemærket kan virke forbav
sende på en nutidig betragter. Men at den
slags aktiviteter kunne foregå, hænger nok
sammen med den trængsel, der dagligt var
på rådhusbørsen. Det var simpelthen ikke
muligt for vagterne at holde øje med alt,
hvad der foregik. Eller også var de bare li
geglade.27
Som nævnt stod rådhusarresten foran en
forbedring, efter at forordningen fra 1793
havde rettet opmærksomhed mod forhol
dene i de danske arresthuse. Man diskute
rede frem og tilbage, hvad der kunne gøres.
Magistraten hældede til den nævnte løs
ning med inddragelse af vinkælderen. Men
da udskænker Barfred havde kontrakt på
vinkælderen til udgangen af 1794, måtte
man vente med at foretage sig noget. I sep
tember 1794 udsendte de 32 mænd en er
klæring, hvor de støttede Magistraten. E t
nøjere overslag over omkostningerne ved
omlægningen skulle udføres, og stadsbyg
mesteren afsendte to beregninger til Magi
straten i begyndelsen af 1795. Men inden
man fik foretaget noget videre i sagen, gik
rådhuset op i røg ved den store brand i juni
1795. Op i røg gik muligvis også en del pa
pirer, som kunne have fortalt os noget mere
om livet i rådhusarresten.
1
. Landsarkivet for Sjælland: Hof- og Stadsretten:
Pådømte sager 22/6 1795, nr. 87/95.
2. Henrik Stevnsborg: For ”at fremme og oprethol
de den fuldkomne borgersikkerhed”. Om opret
telsen af Københavns Politiret i 1793”, Politihi
storisk Selskab, Årskrift 1981, s. 21-44, s. 21ff.
3. Stevnsborg som ovenfor anført s. 36. Om de kø
benhavnske politiretter og politimesterembedet
se også Kristian Hvidt: Politimester og politiret
i København. Et bidrag til enevældens retspleje,
Afhandlinger om arkiver ved Rigsarkivets 75-
års jubilæum, 1964, s. 82-96 og indledningen
til Harald Jørgensen: Københavnske politi- og
domsmyndigheder. Foreløbig arkivregistratur
udgivet af Landsarkivet for Sjælland m.m.,
1975.
4. Citaterne stammer fra forordningen af 5. juli
1793 og kan findes i i J. H. Schou: Chronologisk
Register over de kongelige Forordninger og aab-
ne Breve.
5. Københavns Stadsarkiv: Københavns Magi
strats arkiv, MC 712: Skrivelse af 22. marts
1783.
6
. Københavns Stadsarkiv: Københavns Magi
strats arkiv, MC 712: Skrivelse fra de 32 mænd
af 1. maj 1783.
7. Christian Elling og Victor Hermansen: Hol-
bergtidens København i Billeder fra Samtiden,
1932, s. 52.
8
. Citeret fra O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Hol
bergs Tid, 1884, s. 9.
9. Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas, II, Kø
benhavn 1764.
10. Laurids de Thurah: Hafnia Hodierna, Køben
havn, 1748, s. 170.
11. Se Hugo Matthiessen: Københavnske gader
1728-1795. Kulturhistoriske studier, 1924, s.
121-22 med henvisninger og E. C. Werlauff: Af
min Ungdoms Tid, 1954, s. 116.
12. Til ovenstående beskrivelse af rådhuset er an
vendt følgende materiale: Københavns Stads
arkiv: Københavns Magistrats arkiv, MC 712
(håndværkertilbud i forbindelse med istand
sættelse, 6. marts 1780), Kunstakademiets bi
bliotek: Samlingen af arkitekturtegninger, Fre
derik Schiøtts samlinger (brandtaksation 1754 i
afskrift), Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas,
II, København 1764, s. 115, Nicolaj Jonge: Den
kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøben-
havns Beskrivelse, forestillende Stadens Til
stand, Beskaffenhed og Merkværdigheder i en
Noter