88 / 188
Det gyselige Fængsel
en afgørelse i sin sag. Dertil skulle alle
arresthuse være forsynet med et antal
brikse, der stemte overens med det antal
indsatte arresten husede. Briksene skulle
være forsynet med grove uldne dækkener
og madrasser. Madrasserne skulle være
fyldt med rent halm, der skulle udskiftes
hver fjerde uge. Forordningen krævede, at
tilstandene i alle danske arresthuse un
dersøgtes nøje, hvorefter de lokale myn
digheder skulle indberette, hvorledes man
i de enkelte arrester kunne udføre forbed
ringer, så forholdene kom på højde med
de krav, der stilledes i forordningen. I be
tragtning af, at man havde fundet det nød
vendigt at opstille disse minimumskrav
for arresthusenes indretning, kan man
meget vel regne med at forholdene ikke
har været alt for gode.
Som påbudt i forordningen skulle de lo
kale myndigheder over hele riget indsende
beretninger om de respektive arresthuse
rundt om i landet. De københavnske myn
digheders redegørelse for forholdene i råd
husarresten er kortfattede, men giver ikke
desto mindre indtryk af et arresthus i en
kummerlig tilstand. Magistraten indsen
der den 14. oktober 1793 et promemoria
til Danske Kancelli, hvori det fortælles,
at man nu har anskaffet madrasser til
briksene i arrestværelserne.22 Men denne
forbedring forslår kun lidt i forhold til de
betydelige mangler arresten lider under.
Værelserne er for små i forhold til det
store antal arrestanter, der ofte sidder der.
Luften er dårlig, selvom der findes træk
rør. Bygningens indretning giver ikke mu
lighed for, at de indsatte kan trække frisk
luft eller ’’giøre sig nogen Bevægelse”.
Værst står det dog til med de sanitære
forhold. Værelserne har ’’alle den store
Ubehagelighed, at Arrestanternes Uren
lighed maa samles i Ballier inde hos dem”.
Endvidere er det til stor gene for de andre
aktiviteter på rådhuset, at de fyldte bal
jer med ’’urenligheder” må føres igennem
rådhusbørsen, når de skal tømmes. Som i
1761 foreslås, at vinkælderen inddrages til
arrest, når lejerens kontrakt udløber.
Magistraten understreger dog, at det
vil være ønskelig om arresten helt flyt
tes væk fra rådhuset. Kancelliet skriver
tilbage, at eftersom arresterne er ’’meget
slette og overmaade smaa” stilles et for
slag om inddragelse af rådhusudskænk-
ningens lokaler, og at også et fag vinduer
af rådhusbørsen bliver taget til hjælp.23
Dertil stilles et forslag om opførelse af en
bygning på Nytorv i en distance fra rådhu
set, ”saa at samme ej betog nogen Lysning
i de i bemeldte Bygning værende Contoi-
rer”. Pladsen mellem den nye bygning og
rådhuset skal indrettes som en gård med
gitterværk, hvor arrestanterne kan få mu
lighed for at røre sig lidt. Kancelliet udbe
der sig en betænkning fra Magistraten om
forslagene.
Københavns daværende politimester J.
T. Flindt mente tilsyneladende ikke, at der
var problemer med forholdene i arresten.
Lidt hånligt skrev han til Magistraten, at
han havde skaffet nye madrasser til ar
resten, fordi det var blevet ham påbudt
og ’’fordi der har været Arrestanter, som
have tilkiendegivet Misfornøjelse over,
at de, som de kaldte det, havde et haardt
Leje”.24
”Et skummelt Arrest”
Til grund for Magistratens skrivelse til
kancelliet om forholdene i rådhusarresten
lå en redegørelse fra arrestforvalter Clau
sen.25 Denne redegørelse giver et mere
detaljeret indblik i arrestens indretning.
Arresten består i otte værelser, fordelt på
tre etager; førstesal, stuen og kælderen. På
førstesalen, hvor politikammerets lokaler
er, ligger tre værelser. Det første af dem
har brikse til fire personer. Der er lyst,
men luften er dårlig. Når der bliver fyldt
85