Ulrik Langen
sets arkiv og bibliotek. På den anden side
af rådhusbørsen - i den østlige ende - ud
mod Nytorv lå en vagtstue og et par ar
restkamre, indrettet hvor bytinget havde
haft til huse indtil Hof- og Stadsrettens
oprettelse i 1771 gjorde bytinget overflø
digt. F ra arrestkamrene kunne man gen
nem et lille højtsiddende tremmevindue
kigge ned på livet på rådhusbørsen i dag
timerne. I samme ende ud mod Nytorv lå
en skænkestue. Mellem de to åbne arka
der i facaden mod Nytorv lå sprøjtehuset,
hvor omkring bygningens indre hoved
trappe løb.
I bygningens andet stokværk fandtes
de 32 mænds sal - datidens borgerre
præsentationslokaler - med vinduer ud
mod Gammel Torv og den nuværende
Nygade. Langs salen lå en tværgående
korridor, der endte i en balkon placeret
over hovedindgangen til rådhuset ud mod
Gammeltorv. Det var her orkesteret med
trompeter og pauker var opstillet, når
man fra indgangstrappen nedenfor la
vede trækninger til tallotteriet og skulle
bruge den behørige musikledsagelse til
festlighederne. E t bord var da opstillet
på trappen, hvor omkring de kongelige
kommissærer og de deputerede sad. Ved
en lille forhøjning stod lotteriinspektøren
med lotterimaskinen. En dreng klædt i
guldgalonneret silkedragt og med bind
for øjnene foretog de fem trækninger. Ved
hver af trækningerne spillede orkesteret
en fanfare. Når numrene var udtrukket
blev resultaterne præsenteret på en tavle
med forgyldte tal og ophængt så tilskuer
ne på torvet kunne se dem. Det var også
på pladsen lige ud for trappen, at vægter
ne hver aften samledes. Efter samlingen
blev de af vægterkaptajnen sendt med
deres morgenstjerner ud på deres poster
og ruter.
På samme etage som balkonen, ud mod
Nytorv, lå rådstueskriverkontoret, Over
formynderiets kontorer og politikamme
ret, hvor Politi(kammer)retten afholdt sine
forhør. Politikammeret bestod af fire rum.
E t af politikammerets værelser blev brugt
som forhørslokale. Her fandtes et nagel
fast bord omkranset af en mindre træba
lustrade, der skulle holde nysgerrige lidt
på afstand. Langs væggene fandtes hylder
med protokoller og papirer. I forlængelse
af politikammerets værelser lå endnu et
par arrestværelser. Når man sad i et af
arrestværelserne her eller nedenunder,
kunne man høre larmen fra markederne
ude på torvene omkring rådhuset. Og op
holdt man sig i et af de arrestværelser, der
stødte lige op til politikammeret, kunne
man ofte følge med i, hvad der foregik inde
hos politiet.
Afhøringerne i politikammeret var ofte
tilløbsstykker. En arrestation på gaden
skabte ikke sjældent en del opmærk
somhed og opløb. Var en misdæder ble
vet pågrebet på gaden af politiet kunne
man være sikker på, at mange nysger
rige fulgte med, når den pågrebne førtes
gennem gaderne mod politikammeret.
Sådanne tilbageholdelser og forhør var i
princippet en offentlig handling, en remi
niscens af de tidlige retshandlinger, der
foregik på torvet under åben himmel til
fri beskuelse for alle interesserede. Derfor
var det ikke ualmindeligt, at gadens til
skuere fulgte med indenfor i politiretten
ved den slags lejligheder. Formentlig har
politikammeret ind i mellem været fyldt
godt op af urtekræmmerlærlinge, matro
ser, tjenestepiger, skomagerdrenge eller
andre, der nysgerrigt stirrede på den el
ler de arresterede.11
Bygningens grundmurede, krydshvæl-
vede kælder var indrettet til forskellige
formål. I den vestlige ende under Magistra
tens rådssal lå kælderarresten for fanger,
der var idømt vand og brød. Kælderarre
sten havde sin egen indgang fra den ene
af vestibulerne ud mod Nytorv. I den an
den ende af kælderen lå Stadskælderen
80