HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Ulrik Langen

akseltorve, dvs. som marked for vognfø

rende bønder, men en del andre handlende

brugte også stedet. Nytorv var primært

salgssted for kødvarer, og de folk, der hand

lede med gammelt jernkram, havde også

deres boder på denne side af rådhuset. Det

var desuden midt på denne plads, at skafot

tet indtil 1761 havde stået.

På begge pladser prægede hønsekonerne

fra Valby og Hvidovre billedet med deres

æg og fjerkræ. Frugt, grønt og kornvarer

blev primært solgt fra Gammeltorv. Torve

læssene rundt omkring på pladsen kunne

let skabe kaos, og derfor havde politime

steren ansat en torvemester, der skulle

have opsigt og holde orden på pladsen. På

Gammeltorv havde man på samme måde

et par vægtere til at holde orden omkring

Caritasspringvandet, så det ikke blev be

skadiget af torvevognene.

Tiden og torvelivet var dog ikke gået

ubemærket hen over hverken springvan

det eller selve rådhusbygningen. I 1783

hedder det, at man som rejsende, der kom

mer til København ad det nyistandsatte

Vesterbro, gives indtrykket af en smuk og

pyntelig by. Men illusionen brydes hurtigt

”ved det fatale Syn af Fontainen og Raad-

huset; Begge forhend bekiendte Prydelser

for Staden”, der nu er i et ’’ynkeligt For

fald”.5

Derfor gjorde man fra byens side over

vejelser og beregninger i forbindelse med

en eventuel istandsættelse. Pengene var

dog små efter andre større renoverings

arbejder af eksempelvis Østerport og det

ovennævnte Vesterbroområde mellem ind

kørslen til Frederiksberg Allé og Roskilde

Landevej. Alligevel understregede Magi

straten, at en renovering af springvandet

var uopsættelig. Ingen af byens offent

lige anlæg var så ynkelig forfaldent som

springvandet, djette ”saa agtværdige Mo

nument, hvis nærværende Tilstand nær

mer sig til en total Ødelæggelse og foraar-

sager en almindelig Ubehagelighed”.6

Udover at være markedsplads blev tor

vene omkring rådhuset også brugt til gøgl

og opvisninger. Og to gange om året blev

Gammeltorv brugt som mønstringsplads

for brandkompagniet, hvor alle byens

sprøjter blev afprøvet og efterset. Da Hol

berg en overgang boede med udsigt over

Gammeltorv lod han sine indtryk ned

fælde i et af sine latinske epigrammer. Fra

sine vinduer var han vidne til ’’Bøndernes

Torvehandel, til Slagsmaal, Svig, Tyve

rier og skammelige Gerninger”.7 I dansk

oversættelse lyder epigrammet: ”Du spør,

i hvilken Kant af Byen jeg har min Bolig?/

To Torve ganske nær, Papil, den findes vil/

Det ene Gammeltorv, med gammel Kunst

fortrolig/Slagsmaal og Tyveri og Svig Drik

og Spil/Nytorv det andet, der har Skafot

tet man placeret/midt mellem begge har

Justitia sit Bo/ Saa mellem Galgenpak og

Galgen ugenert/Jeg boer; den ene Gud mig

hjælper mod de to”.8 Der var ikke stor for

skel på folkene på torvet og de indsatte på

den anden side af rådhusets mure.

Gik man op ad rådhusets udendørs trap

pe og ind ad hovedindgangen, der lå ud

mod Gammeltorv, trådte man ind i en stor

forhal. Gulvet var lagt med ølandske fliser.

Salen var dekoreret med portrætter af den

oldenborgske stammes konger. I nogle store

skabe var der ophængt kæmpegeværer og

slagsværd med ståltrådsgitter for. Også by

ens mål og vægt var placeret i et skab bag

ståltrådsgitter.

I forhallen - rådhusbørsen, som den også

kaldtes - samledes alle, der havde ærinder

på rådhuset. Ser man bort fra dyrene, va

rerne og torvekonerne, kunne mylderet på

rådhusbørsen ind i mellem ligne det bro

gede sammenrend ude på pladsen foran.

Det var også i denne sal, at alle kongelige

forordninger og reskripter blev oplæst for

den ”i Salen forsamlede Almue”.9 Oplæs

ningen skete fra et galleri i højre side, der

førte videre ind til rådssalen, hvor Magi

straten samledes to til tre gange om ugen.