Ulrik Langen
akseltorve, dvs. som marked for vognfø
rende bønder, men en del andre handlende
brugte også stedet. Nytorv var primært
salgssted for kødvarer, og de folk, der hand
lede med gammelt jernkram, havde også
deres boder på denne side af rådhuset. Det
var desuden midt på denne plads, at skafot
tet indtil 1761 havde stået.
På begge pladser prægede hønsekonerne
fra Valby og Hvidovre billedet med deres
æg og fjerkræ. Frugt, grønt og kornvarer
blev primært solgt fra Gammeltorv. Torve
læssene rundt omkring på pladsen kunne
let skabe kaos, og derfor havde politime
steren ansat en torvemester, der skulle
have opsigt og holde orden på pladsen. På
Gammeltorv havde man på samme måde
et par vægtere til at holde orden omkring
Caritasspringvandet, så det ikke blev be
skadiget af torvevognene.
Tiden og torvelivet var dog ikke gået
ubemærket hen over hverken springvan
det eller selve rådhusbygningen. I 1783
hedder det, at man som rejsende, der kom
mer til København ad det nyistandsatte
Vesterbro, gives indtrykket af en smuk og
pyntelig by. Men illusionen brydes hurtigt
”ved det fatale Syn af Fontainen og Raad-
huset; Begge forhend bekiendte Prydelser
for Staden”, der nu er i et ’’ynkeligt For
fald”.5
Derfor gjorde man fra byens side over
vejelser og beregninger i forbindelse med
en eventuel istandsættelse. Pengene var
dog små efter andre større renoverings
arbejder af eksempelvis Østerport og det
ovennævnte Vesterbroområde mellem ind
kørslen til Frederiksberg Allé og Roskilde
Landevej. Alligevel understregede Magi
straten, at en renovering af springvandet
var uopsættelig. Ingen af byens offent
lige anlæg var så ynkelig forfaldent som
springvandet, djette ”saa agtværdige Mo
nument, hvis nærværende Tilstand nær
mer sig til en total Ødelæggelse og foraar-
sager en almindelig Ubehagelighed”.6
Udover at være markedsplads blev tor
vene omkring rådhuset også brugt til gøgl
og opvisninger. Og to gange om året blev
Gammeltorv brugt som mønstringsplads
for brandkompagniet, hvor alle byens
sprøjter blev afprøvet og efterset. Da Hol
berg en overgang boede med udsigt over
Gammeltorv lod han sine indtryk ned
fælde i et af sine latinske epigrammer. Fra
sine vinduer var han vidne til ’’Bøndernes
Torvehandel, til Slagsmaal, Svig, Tyve
rier og skammelige Gerninger”.7 I dansk
oversættelse lyder epigrammet: ”Du spør,
i hvilken Kant af Byen jeg har min Bolig?/
To Torve ganske nær, Papil, den findes vil/
Det ene Gammeltorv, med gammel Kunst
fortrolig/Slagsmaal og Tyveri og Svig Drik
og Spil/Nytorv det andet, der har Skafot
tet man placeret/midt mellem begge har
Justitia sit Bo/ Saa mellem Galgenpak og
Galgen ugenert/Jeg boer; den ene Gud mig
hjælper mod de to”.8 Der var ikke stor for
skel på folkene på torvet og de indsatte på
den anden side af rådhusets mure.
Gik man op ad rådhusets udendørs trap
pe og ind ad hovedindgangen, der lå ud
mod Gammeltorv, trådte man ind i en stor
forhal. Gulvet var lagt med ølandske fliser.
Salen var dekoreret med portrætter af den
oldenborgske stammes konger. I nogle store
skabe var der ophængt kæmpegeværer og
slagsværd med ståltrådsgitter for. Også by
ens mål og vægt var placeret i et skab bag
ståltrådsgitter.
I forhallen - rådhusbørsen, som den også
kaldtes - samledes alle, der havde ærinder
på rådhuset. Ser man bort fra dyrene, va
rerne og torvekonerne, kunne mylderet på
rådhusbørsen ind i mellem ligne det bro
gede sammenrend ude på pladsen foran.
Det var også i denne sal, at alle kongelige
forordninger og reskripter blev oplæst for
den ”i Salen forsamlede Almue”.9 Oplæs
ningen skete fra et galleri i højre side, der
førte videre ind til rådssalen, hvor Magi
straten samledes to til tre gange om ugen.
78