80 / 188
Det gyselige Fængsel
-frJSETp&iGrtme/ Tc
Fig. 1. Rådhuset og Caritasbrønden set fra Gammeltorv. Selv om J. J. Bruun bl.a. har afbildet en tig
ger og en hund på pladsen, er billedets primære formål at præsentere rådhusbygningen - ikke livet på
torvet (Københavns Bymuseum).
især efter den såkaldte posthusfejde, hvor
det var kommet til blodige sammenstød
mellem ordenshåndhævere og borgere, at
man havde indset behovet for en ny insti
tutionaliseret praksis på området.
Politiretten i København fungerede som
den retsinstans, der tog sig af lovovertræ
delser, som havde med det daglige liv i
hovedstaden at gøre; førstegangstyverier,
private sager (’’saasom: giensidige Kla
ger imellem Huusbonder og Tienestefolk,
Laugenes Anke, over Fornærmelser i deres
artikler eller Privilegier, o.s.v”) og den of
fentlige orden (”den almindelige Ordens
og Roligheds Haandthævelse”). Også mere
omfattende forteeiser som opløbssager og
civile uroligheder hørte under Politiret
ten.4 Der var altså tale om behandling af
politisager i modsætning til kriminalsager.
De indsatte i rådhusarresten afspejlede
således livet i Københavns gader; fulde-
bøtter, bortløbne læredrenge, småtyve og
svindlere, prostituerede osv.
En skildring af forholdene i rådhusarre
sten er uløseligt knyttet til en fornemmelse
af arrestens fysiske omgivelser. Derfor skal
vi starte ude i det fri. Rådhuset, der lå midt
mellem Nytorv og Gammeltorv, var dagligt
omgivet af et sandt leben på de to omkring
liggende pladser. Torvene anvendtes som
77