76 / 188
om (for)tider, hvor f.eks. den politiske dags
orden og den arkitektoniske mainstream
var en anden. Men byen fortæller ikke selv
historien om de ganske almindelige men
nesker, der dengang befolkede gaderne i
Noter
1. Artiklen er skrevet på baggrund af mit speciale:
Kvindeliv i Peder Madsens Gang - en undersø
gelse af udvalgte kvinders vilkår, strategier og
muligheder i en Københavnsk gade omkring
1870, Roskilde Universitetscenter 2004.
2. Tyfus er en smitsom febersygdom. Almindelig
tyfus spredes fra menneske til menneske gen
nem føde eller drikkevand, hvorfor forbedret
hygiejne og sanitære forhold stort set har ud
ryddet sygdommen i Europa. Exantematisk ty
fus smitter gennem lus, hvilket man ikke var
klar over i 1870’erne. Denne art tyfus medfører
døden for ca. 20 pct. af de smittede (Kilde: .http:
/
/de.wikipedia.org/wiki/typhus).
3. Oplysningerne om Marie Andersen, hendes
familie og de to kvistværelser hvor de boede,
stammer fra Københavns Politi, 3. Politiinspek-
torat: Sundhedspolitiet, Landsarkivet for Sjæl
land (herefter LAS, Sundhedspolitiet): MIV 9/
71, K18/1871, N19/1867, ”vedr. Overbefolkede
lejligheder 1863-70.” samt Observationsproto
kol 1865-68 nr. 224. Rigsarkivet, Kgl. Frederiks
Hospital, Patientjournal afd. A, juni 1871 nr.
94.
4. LAS, Sundhedspolitiet, MIV 9/1871.
5. Syfilis smitter ved kønslig omgang eller overfø
res fra mor til foster. Dagmar må være født med
sygdommen, og hendes mor har måske ikke væ
ret klar over, at hun selv har haft den og da slet
ikke, at hun kunne smitte et ufødt barn.
6. Efternavnet er ikke angivet i kildematerialet.
7. F. F. Ulrik: Kan Peder Madsens Gang betragtes
som et Sygdoms Focus her i Staden?, Hygiejni
ske Meddelelser 1871, s. 3.
8 Symbiosen mellem kostald og brændevins
brænderi var almindeligt forekommende på
denne tid, se St. Friis: Kreaturholdet i Køben
havn i forrige Aarhundrede, Historiske Medde
lelser om Staden København og dens Borgere
3. rk., bd. II, 1938, s. 73-88.
9. O. C. Nielsen: Peder Madsens Gang - historisk-
topographisk beskreven, 1935, s. 7.
10. Fælles køkkenfaciliteter var også et vilkår i
tusindvis. Man fornemmer ikke længere,
at den indre by var et levende boligområde
med vasketøj og høkerforretninger, legen
de børn, arbejdere på vej til og fra arbejde
og kvinder med grønt i kurven.
E t skjul for al slags elendighed
dele af den nyere boligmasse til trods for for
bedrede boliglove i 1856, 1871 og 1889. Helge
Paludan (red.): Københavnernes historie. Fra
Absalon til Weidekamp, 1987, s. 86 og 142.
11. Helge Paludan som ovenfor anført, s. 87.
12. O. C. Nielsen som ovenfor anført, s. 6.
13. Dansk Biografisk Leksikon, s. 521-523.
14. F. F. Ulrik som ovenfor anført, s. 27.
15. Ibid., s. 5.
16. De følgende oplysninger om lejligheder i Peder
Madsens Gang stammer fra en gennemgang af
oplysninger fra LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr.
overbefolkede lejligheder 1863-70”, Journal
sager, saglig ordnet Litra K, 1866-73, Journal
sager saglig ordnet Litra M (I- IV) 1866-86.
17. Det eneste eksempel på en stor lejlighed var
stuelejligheden i nr. 20, der indeholdt fem væ
relser og køkken. I lejligheden boede værts
husholderen Hans Jensen med sin kone, par
rets fire børn samt to tjenestepiger. LAS, Sund
hedspolitiet, Litra MIV 15/1871.
18. Richard Willerslev: Københavnske fabriks
arbejderes og arbejdsmænds vilkår omkring
1870, Historiske Meddelelser om København
1949, s. 108-109. For gode perspektiver på ar
bejderklassens forhold til mad og madlavning,
se også den engelske historiker Ellen Ross:
Love and Toil. Motherhood in Outcast London,
1870-1918, 1993, s. 27-56.
19. Karin Lützen: Byen tæmmes. Kernefamilie,
sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets
København, 1998, s. 63.
20. August Colding & Julius Thomsen: Om de
sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige
Styrke i de forskjeilige Dele af Kjøbenhavn
og om Midlerne til i Fremtiden at formindske
Sygdommens Styrke, 1858, s. 65.
21. Karin Lützen: Kroppen og dens naturlige af
sondringer, Thomas Møller Kristensen & Svend
Erik Larsen (red.), Mennesket og naturen: es
says om natursyn og naturbrug, 1995, s. 58-75.
22. En anden teori var, at der også fandtes syg
domme, der smittede gennem berøring, Disse
73