75 / 188
Mette Mortensen
gaden revet ned og den tidligere citerede
beskrivelse fra Fædrelandet viste, at re
daktionen på avisen var enig i kravet.
På baggrund af Sundhedspolitiets ar
bejde og Ulriks skrift om gadens rolle som
rugested for sygdomme, nedsatte Borger
repræsentationen den 4. september 1871
et udvalg, hvis opgave var at overveje,
hvad der kunne gøres til forbedring af de
sanitære forhold i gaden. Den 8. novem
ber udstedtes en betænkning om at ud
vide Peder Madsens Gang til en 12 meter
bred gade.
To håndværksmestre nåede at byde på
ombygningen, inden ”Det Kjøbenhavnske
Byggeselskab”, som C. F. Tietgen hav
de stiftet til lejligheden, overtog sagen.
Ombygningen vedrørte ikke blot Peder
Madsens Gang, men også det gamle Ho
tel d’Angleterre og nedrivning af Hoved
vagten. Ombygningen fandt sted i årene
1873-1876 og omfattede udbygning af den
gamle hotelbygning samt opførelsen af
de to nye gader: Ny Østergade og Hoved
vagtsgade.55
Der er ikke bevaret protester over ned
rivningen. Det er tankevækkende set i
forhold til i dag, hvor der er klare regler
for genhusning som følge af saneringer. I
1870 var der ikke mange, som bekymrede
sig om, at nedrivningen ville gøre beboerne
husvilde. Den offentlige opinion gav deri
mod udtryk for stor glæde og lettelse over
fjernelsen af denne skamplet.
Ejerne fik deres betaling af ”Det Kjø
benhavnske Byggeselskab”, og beboer
ne blev bedt om at flytte. Det gjorde de,
som de havde gjort så mange gange før
og sikkert ville komme til mange gange
senere. De var ikke i en social position,
hvor de havde mulighed for at klage over
beslutningen. Når vi i dag kan undre os
og måske blive forargede over en sådan
handlemåde, peger det på en nutidig for
ventning om, at alle, uanset placering på
den sociale rangstige, har grundlæggende
rettigheder, der beskytter mod statslig in
tervention.
Afstanden mellem de stort anlagte huse
i Ny Østergade blev 12 meter. Solen kunne
frit bade de stukprydede facader i sit lys,
og beboerne i de nye, store lejligheder fik
mulighed for at ånde frit og nyde en ud
sigt, der næsten var blottet for mindelser
om de tidligere beboere. Tilbage lå kun Pi
stolstræde og det lille Pistoltorv, samt det
gamle Svane Apotek hvis lange sidefacade
oprindeligt tilhørte den eleganteste del af
Peder Madsens Gang, men af Illustreret
Tidende i 1876 blev beskrevet som falde
færdig med en gavlbeklædning, der min
dede om »Hefteplaster«.
I et retrospektivt lys pegede nedrivnin
gen af Peder Madsens Gang frem mod den
udvikling, som kom til at præge det urbane
rum i mange storbyer fra midten af 1800-
tallet og frem. Den indre bykerne var fyldt
til bristepunktet og de sociale og hygiejni
ske problemer var tydelige. I en moderne
storby skulle centrum være en storslået og
præsentabel ramme for repræsentation og
forlystelse. Kaotiske slumkvarterer som
Peder Madsens Gang passede ikke i det
nye bybillede.
Saneringerne fjernede de mindrebemid-
lede og flyttede dem til nybyggede bolig
områder i periferien. Beboerantallet i den
indre by faldt år for år, mens byen voksede
udad og gamle landsbyer blev centrum i
nye forstæder. Hvor rig og fattig før kunne
findes i samme ejendom, og hvor butik, fa
brik og kreaturhold lå klods op af beboelse,
udviklede byen sig mod det segregerede og
funktionsopdelte. Udviklingen ses tydeligt
i nutidens indre København, hvor gaderne
hovedsageligt frekventeres af mennesker,
for hvem hjem er et andet sted i Køben
havn eller forstadskommunerne eller end
nu længere væk.
Den indre by er stadig i høj grad histo
risk. Overalt fortæller bygninger, monu
menter, inskriptioner og statuer historien
72