70 / 188
E t skjul for al slags elendighed
Kontorchef W. Kornerup beskriver i
sine memoirer fra tiden 1820-50, hvordan
det føltes at komme i gaden som frem
med og blive konfronteret med de offent
lige fruentimmere. Han blev en aften som
halvstor knægt sendt ud for at hente en
lirekassemand til en danseaften i hjem
met i Kronprinsessegade. Af lirekasseud-
lejer Antonelli blev han henvist til Peder
Madsens Gang:
”Det var den første Gang, jeg ved Af-
tenstide kom i den Gade, hvor man forøv
rigt sjældent eller aldrig kom om Dagen.
Men jeg skal aldrig glemme den Rædsel,
som betog mig, da jeg var kommen noget
ind i Gaden eller rettere Strædet, (thi det
var saa smalt, at en Vogn akkurat kunde
køre derigennem) og saa de kvindelige
Væsener posterede i Husenes Døre. Det
var det laveste Udskud blandt Befolk
ningens Bærme, og paa Grund af Gadens
Smalhed var det umuligt at komme forbi
dem uden at høre deres tale”.40
Besøget i gaden var måske et chok for
den unge Kornerup, men frygten for kvin
derne, der placeret i døre og vinduer for
søgte at lokke kunder til, gik hånd i hånd
med fascinationen. Og naturligvis har de
prostituerede ikke kunnet stå for fristel
sen for at give en pæn lille dreng røde
ører.
Prostitution var lovligt i Danmark mel
lem 1874 og 1906. Men allerede fra be
gyndelsen af 1800-tallet indførtes et re
guleringssystem, hvor prostitution blev
tolereret, hvis den prostituerede lod sig
registrere hos politiet. Med registrerin
gen fulgte, at kvinderne underlagde sig
samfundets kontrol i form af ugentlige
lægevisitationer. Karin Lutzen har side
stillet kontrolsystemet med de forbedrin
ger af byens kloaksystem, der blev ud
tænkt fra midten af århundredet: ’’Hvis
den [prostitutionen] blev gjort offentlig
og dermed blev underlagt kontrol og over
vågning, var den at ligne med et moderne
kloaksystem, der også lå skjult for byens
borgere, blev passet af kloakmestre og di
skret førte byens affald bort”.41 Men pro
stitutionen i Peder Madsens Gang var
ikke skjult. De prostituerede levede side
om side med gadens andre beboere. Det,
som forfærdede den unge Kornerup i be
gyndelsen af århundredet, var hverdag
for børnene i Peder Madsens Gang. Bor
dellerne blev først lukket og de prostitu
erede fordrevet i slutningen af 1869.
Peters dryppert
Det var den 11-årige Peter Jensens ind
læggelse på Kommunehospitalet i 1868,
der blev startskuddet til bandlysningen
af de offentlige fruentimmeres tilstedevæ
relse i gaden.42 Peter blev indlagt den 25.
oktober med en ’’dryppert”, dvs. gonorré.
Han angav, at have fået kønssygdommen
ved samleje med den 13-årige Mathilde,
der boede i Peder Madsens Gang. I løbet
af nogle uger blev endnu to piger indlagt
på hospitalet med sygdomme, der kunne
relateres til kønslig omgang.
Hospitalets overlæge Sophus Engelsted
fattede mistanke og med politiets hjælp
blev det opklaret, at ca. ti børn i alderen
otte til 15 år, havde deltaget i uterlig leg
på GI. Holm. De fleste af børnene boede
i Peder Madsens Gang og konklusionen
var, at deres adfærd var præget af det
tæ tte samliv med de offentlige fruentim
mere. Sagen nåede til Justitsministeriet,
som afgjorde, at bordelvirksomheden i ga
den senest skulle ophøre ved april flytte
dag 1869.
De prostituerede forsvandt og nye le
jere kom til, hvilket Ulrik kommenterede
med følgende ord: ’’Ungdommens og Bør
nenes skjændige Demoralisation ved de
fattige Familiers inderlige Samliv med
Prostitutionens Offre og deres daglige syn
af dens gemene Orgier blev vel hævet, i
67