65 / 188
Mette Mortensen
Overbefolkning blev defineret ud fra en
beregning af luftmængden pr. beboer; en
metode, der blev godkendt med tillægget
til sundhedsvedtægterne fra 19. marts
1870. Ifølge tillæggets §1 var en lejlighed
overbefolket, hvis der ikke var mindst 250
kubikfod (7,73 m3) luft pr. beboer, uanset
om det var voksne eller børn. Denne de
finition skal forstås i sammenhæng med
den ovenfor beskrevne sygdomsforstå
else.
Som det fremgik af historien om Marie
Andersen var et af de hyppigste proble
mer i lejlighederne, at soden fra ovnene
sværtede deres vægge til, fordi der mang
lede skorstene og ordentlige udluftnings-
muligheder. Dels blev væggene sorte og
dels blev træet i bindingsværket fedtet
af osen. Andre kommentarer, der ofte
blev brugt om lejlighedernes mangler var
f.eks.: ’’Rude mangler”, ’’Gadeværelset
hullet og daarligt og trænger til Repara
tion”, ’’Kakkelovnen i Gaardsværelset fal
defærdig og i Leiligheden mangler 8 Ru
der i Vinduerne”, ’’Loftet i Gaardsværel
set er aabent og utæt mellem Brædderne
paa flere Steder, og det er derfor nødven
digt at det forsynes med Lister paa disse
Steder”, ’’Døren til Værelset og Vinduerne
kunne ikke lukkes forsvarligt”, ’’Vindues
rammen i det Fag nærmest Kjøkkenet er
opraadnet og utæt og trænger til at repa
reres”.24
I opgangene, baggårdene og på sva
legangene var nogle af de hyppige pro
blemer, at vandposten var i uorden, at
trappetrinene var i stykker, at trappeop
gangene til kvistetagen ikke havde noget
rækværk og at trævaskene, der var in
stalleret på svalegangene, stank fordi de
rådnede op. Sammenlignet med resulta
terne af historikeren Richard Willerslevs
omfattende undersøgelse af arbejderboli
ger på Christianshavn og Vesterbro er det
tydeligt, at forholdene i Peder Madsens
Gang var trangere, og lejlighederne mere
nedslidte end det var tilfældet i disse om
råder.25
Stinkende latringruber
Sundhedspolitiets rapporter giver et bil
lede af boliger i dårlig materiel stand. Til
billedet kan føjes lugten i gaderne. Den
dårlige lugt havde mange kilder. Spilde
vandet fra husene og efterladenskaberne
fra køerne strømmede i den åbne rende
sten. Endvidere var baggårdene små og
trange, flere af dem ikke større end fire
m2. Her lå retiraderne med et eller to sæ
der. Var baggårdene for små, blev re tira
derne placeret under bagtrappen. Det var
tilfældet i Peder Madsens Gang nr. 6, hvis
gård var knap fem m2 stor. Ejendommens
latrinhus havde kun ét sæde til 51 bebo
ere.
Derom bemærkede Sundhedspolitiet i
1866: ”1 ethvert Fald bør Latrinhuset fjer
nes, og tilmed (...) indrettes til at holde 2
eller 3 Sæder”.26 Endvidere blev det på
lagt ejeren at opføre latrinhuset i baghu
sets stue og lade 1. sal stå tom, fordi den
var uegnet til beboelse. Fire år senere, ved
folketællingen i 1870, boede der stadig be
boere både i stuen og på 1. sal, og latrinet
lå stadig under bagtrappen i gården. Det
te viser, at Sundhedspolitiet havde inten
tioner om forbedret hygiejne, men a t man
blev udfordret af byens udlejere, som kun
sjældent boede i udlejningsejendomme
ne selv. Samtidig var Sundhedspolitiets
sanktionsmuligheder ikke mange. Som
oftest holdt betjentene sig til mundtlige
påbud om forbedringer og udsmidning af
logerende.
Fra latrinet faldt ekskrementerne ned
i latringruben. Det var et dertil indrettet
hul under retiraden, hvor ekskrementer
ne lå i flere måneder og gærede. Systemet
blev benyttet i store dele af byen.27 Ind
holdet fra de ofte overfyldte latringruber
62