63 / 188
Mette Mortensen
af Pistolstræde, der som en blindtarm gik
ind til venstre, lå nr. 13. De sidste to ejen
domme havde ligeledes forhus, baghus og
delte gård.
Gadens højre side bestod først af side-
og baghuset til Østergade nr. 20. Herefter
lå 11 ejendomme, der med undtagelse af
to, alle bestod af forhus, baghus og egen
gård. De to undtagelser var nr. 18, der
kun bestod af et forhus og en baggård,
mens baghuset i nr. 20 var ganske lille
og kun beboet af en enkelt familie. Denne
side af Peder Madsens Gang vendte ud
mod Hotel d’Angleterres have, hvilket for
nogle af lejlighederne betød friskere luft.
I nr. 18 og 20 betød det endvidere, at deres
baggårde vendte ud mod haven.15 Netop
det faktum nævnes ofte i Sundhedspoliti
ets rapporter som noget, der havde yderst
positiv indvirkning på luften i lejlighe
derne.
Med undtagelse af nr. 18 havde alle
ejendommene i gaden tre eller fire etager
samt en beboet kvist.16 Etagerne var lave
med kun to meter til loftet og på hver eta
ge lå to eller tre lejligheder. Den typiske
lejlighed var en et-værelses på mellem 11
og 14 m2 med adgang til køkken. Ingen af
gadens lejligheder var større end 20m2,
og kun ganske få havde mere end to væ
relser.17 Ca. 40 pct. af de lejligheder, der
havde adgang til køkken, delte det med de
andre lejere på samme etage. Kvistværel
serne havde sjældent adgang til køkken,
hvilket var tilfældet for Marie Andersen,
da hun levede den sidste tid af sit liv på
kvisten i nr. 4.
En dagligdag uden adgang til køkken
eller med adgang til et sparsomt indret
tet fælleskøkken havde stor betydning
for, hvordan man tilrettelagde hverda
gen. Den manglende mulighed for at lave
varm mad i hjemmet betød, at ernærin
gen bestod af kold mad; og de fleste af
ugens dage var menuen brød med fedt el
ler puddersukker.18
Sundhedspolitiets oprettelse
Oplysninger om boligstandarden i Pe
der Madsens Gang det sidste tiår inden
nedrivningen findes i de mange rap
porter, Sundhedspolitiet udarbejdede.
Sundhedspolitiet blev stiftet i begyndel
sen af 1860’erne i kølvandet på kolera
epidemien i 1853. Epidemien varede i
over fire måneder og kostede 4700 men
nesker livet. Koleraen krævede flest ofre
i de tætpakkede fattigkvarterer, men
også enkelte luftige rigmandskvarte-
rer blev ramt. Det fik ingeniøren August
Colding og kemikeren Julius Thomsen
til at foretage en undersøgelse af de
mulige årsager til koleraens udbredel
se.19
Ifølge Colding og Thomsens tabeller
over antallet af syge fremgår det, at Pe
der Madsens Gang havde ca. dobbelt så
mange smittetilfælde som gaderne Hol
mensgade (Holmens Kanal) og Didrik
Badskærs Gang, hvor befolkningen også
boede tæt. Colding og Thomsen slog fast,
at en væsentlig årsag til den store smitte
spredning var manglen på fri luftcirkula
tion, og derfor plagedes smalle gader som
Peder Madsens Gang, Pistolstræde og
Prammandens Gang i langt højere grad af
sygdomme end de mere ’’luftige” gader.20
Mange læger var af den opfattelse, at
lugten eller rettere uddunstningerne fra
ildelugtende og forrådnede stoffer for
årsagede sygdomssmitte.21 Det var især
epidemiske sygdomme som kolera og ty
fus, man mente blev overført gennem ind
ånding af forurenet luft. Sygdomme, der
havde en sammenhæng med dårlig luft
og uddunstninger, gik under betegnelsen
miasme, som er det græske ord for besud-
ling. Den gruppe af læger, der arbejdede
med denne teori, er af eftertiden blevet
kaldt for miasmatikere.22
Sundhedsvedtægterne var bl.a. et re
sultat af disse lægers ønske om at højne
60