77 / 188
Mette Mortensen
havde den lægelige betegnelse contagium ef
ter det middelalderlatinske ord for at berøre.
Ifølge historikeren Gerda Bonderup herskede
der en uenighed om, hvorvidt kolera overfør
tes contagiøst eller miasmatisk. Enkelte læ
ger, bl.a. P. L. Panum, anså smitteårsagen som
et både-og, Gerda Bonderup: ’’Cholera- Mor-
bro’er” og Danmark. Billeder til det 19. år
hundredes samfunds- og kulturhistorie, 1994,
s. 15 og 64ff.
23. Gerda Bonderup som ovenfor anført, s. 296.
Om Sundhedspolitiet se også Niels Petersen &
Helle Blomquist: Sundhed, byrokrati, politik,
1996.
24. LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede
lejligheder”, diverse undersøgelsesforretninger
fra 1865.
25. Richard Willerslev som anført, kap. II og IV.
26. LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede
lejligheder 1863-70”, undersøgelsesforretning
af 28. juli 1866.
27. Foruden renovationssystemet med latring
ruberne, der blev tømt af natmænd to til fire
gange om året, havde kommunen også, som
følge af Sundhedskommissionens anbefalin
ger, indført et system, hvor ekskrementerne i
stedet blev opsamlet i tønder og transporteret
ud af byen to gange ugentligt, for at blive an
vendt som latringødning. Systemet dækkede
langt fra hele byen, og først i 1885 blev den
sidste latringrube i København nedlagt, Ka
rin Lützen som anført, s. 90.
28. Ibid., s. 64. Se også Tim Knudsen: Storbyen stø
bes. København mellem kaos og byplan, 1840-
1917, 1988, s. 46-48.
29. F. F. Ulrik som anført, s. 12.
30. Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie, 1982,
s. 21.
31. LAS, Sundhedspolitiet, Litra MI & MIV 1866-
1886.
32. F. F. Ulrik som anført, s. 11.
33. Der gik 96 skilling, eller seks mark, på en Rdlr.
34. F. F. Ulrik som anført, s. 9.
35. Bl.a. Karin Lützen som anført, s. 127 og Gerda
Bonderup som anført, s. 111-113.
36. Der henvises her til to interne tællinger, som
Sundhedspolitiet foretog af befolkningen i ga
den i 1868 og 1869, LAS, Sundhedspolitiet,
”vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70”.
37. F. F. Ulrik: Ved hvilke Midler bør Fattigdommen
modarbejdes?, 1869, s. 1-2.
38. Intern tælling fra 1865. LAS, Sundhedspoliti
et, ”vedr. overbefolkede lejligheder 1863-70”.
39. LAS, Sundhedspolitiet, ”vedr. overbefolkede
lejligheder 1863-70.”, undersøgelsesforretning
af 28. november 1865.
40. W. Kornerup, En kjøbenhavners meddelelser
om sit hjem og sin by 1820-1850, udgivet 1973,
s. 102.
41. Karin Lutzen som anført, s. 222. Fra side 219-
244 gives en nuanceret og udførlig beskrivelse
af diskussioner, positioner og forslag i tiåret in
den prostitutionens lovliggørelse.
42. Sagsmappen om udsmidningen af de offentlige
fruentimmere findes i LAS, Sundhedspolitiet,
”vedr. overbefolkede lejligheder 1863- 70”.
43. F. F. Ulrik som anført i note 7, s. 7.
44. Statistik lavet på baggrund af folketællingen
1870.
45. Flyttemønstrene i København og årsagerne
hertil har ikke været underkastet nærmere
granskning. Hvorfor disse mennesker og deres
familier flyttede så meget er derfor ikke klar
lagt. En forklaring kunne være, at huslejen var
en af de få buffere i en trængt husstandsøko
nomi, der bød et liv på sultegrænsen. Hvis ma
den i forvejen var skåret ned til et minimum,
kunne nødløsningen i dårlige tider være at
pakke de få ejendele man havde, og flytte til et
værelse/en lejlighed, hvor lejen var billigere.
46. F. F. Ulrik som ovenfor anført (se note 7), s. 11-
1 2
.
47. Københavns Understøttelsesforenings arkiv
befinder sig på Københavns Stadsarkiv.
48. Karin Lutzen som ovenfor anført, s. 161 fif.
49. Johan Holck: Om Godgjørenhed og frivilligt
Fattigvæsen i København, 1869, s. 28-34.
50. Dagens Nyheder (1868-1926) som bragte no
titsen, tilhørte den københavnske populær
presse, der havde sin storhedstid i perioden
1860-1880. I forhold til de mere seriøse aviser
udgjorde gengivelsen af dagligdagens ulykker,
overfald og andre opsigtsvækkende hændelser
en forholdsmæssig stor del af avisernes redak
tionelle stof, Ulrik Lehrmann: Skandaleblade,
skillingeviser og smudsblade, Ib Poulsen &
Henrik Søndergaard (red.): Mediebilleder. Stu
dier i mediernes udtryksform, 1998, s. 19.
51. Den symbolske konstruktion af et område som
amoralsk kan betragtes som et forsøg på at give
det en bestemt fikseret identitet. En identitet
som i realiteten var mangfoldig, dynamisk og
konstant udfordret af de forskellige menne
sker, der boede i gaden, Kari Teiste: Master of
his House. Moral Geography, Sexuality and the
Home, in the ’’City” of Kristiania at the End of
74