86 / 188
Det gyselige Fængsel
i bare 24 timer - eller længere, som de fle
ste af fangerne gjorde. Fugtigheden var
ulidelig, der var intet lys og ingen udluft
ning, væggene drev af salpeter og der var
intet andet at sidde eller ligge på end den
bare jord. Det var her, at bortløbne lære
drenge som straf kunne risikere at skulle
opholde sig en tid på foranledning af de
res mestre. Politimesteren mente derfor, at
man måtte indskærpe over for mestrene
kun at lade drengene sidde én dag i fan-
gekælderen. En stikprøveundersøgelse for
året 1792 viser, at man i Politikammerret-
ten i vid udstrækning anvendte fængsel på
vand og brød i kælderarresten som straf.
Og vel at mærke på arrestanternes egen
bekostning.
Den konstaterede mindstestraf i 1792
var to dage og to nætter, mens den højeste
var på ikke mindre end ti dage og ti næt
ter. Det var en kvinde, der adskillige gange
var blevet anklaget for at føre et usæde
ligt liv, der måtte udstå denne straf. Man
mente ikke, at hun yar i stand til at ud
føre det almindelige arbejde i Forbedrings
huset på Christianshavn og satte hende
derfor på vand og brød.16 Idømtes man en
bødestraf, som man ikke var i stand til at
betale fik man ikke sjældent tilbud om at
sidde straffen af i kælderarresten. Således
blev en beskænket mandsperson, der ved
nattetide havde banket på forskellige ga
dedøre, opbragt af en vægter og herefter
idømt en bøde på én Rdlr. eller fire dage
og nætter på vand og brød.17 Så kunne han
selv vælge.
For at forbedre forholdene i rådhusar
resten foreslog Horn en række foranstalt
ninger, der kunne afhjælpe problemerne.
Hvis man byggede en lille bygning på
Nytorv, der kunne fungere som vagt- og
sprøjtehus, ville man vinde noget plads i
selve rådhuset ved at flytte vagten over i
det nye hus. Den indvundne plads kunne
så indrettes til arrestværelser, det ene for
skikkelige folk, der i nattens løb var ble
vet indsat af vægterne, det andet for ge
mene folk.18
Værelser skulle yderligere indrettes
med separate kamre eller ’’loger” for de
folk, der ’’efter omstændighederne ikke
skulle være til sammen med andre”. Horns
forslag sendtes videre, og efterhånden som
sagen tog til i omfang, opstod idéen om at
inddrage vinkælderen til udvidelse af ar
resten. Dette modsatte udskænker Bar-
fred sig på det ihærdigste, og det hele
endte da også med, at intet blev ændret
overhovedet.
Arrestens forbedring
Rådhusarrestens indretning og udse
ende modificeredes gennem årene, men
nogle skrivelser fra 1793 viser mere præ
cist, hvordan der så ud kort før rådhuset
brændte. Med ’’Forordning om Fængsler
nes bedre Indretning, og de Fangnes Un
derholdning” fra april 1793 havde man
fra myndighedernes side søgt at forbedre
forholdene for de varetægtsfængslede i de
danske og norske arresthuse. Forordnin
gens sigte var at skabe et generelt regel
sæt for arresternes indretning. Tidligere
havde dette udelukkende været op til de
lokale myndigheders forgodtbefindende.19
I forordningens forord hedder det:
”Da det strider imod Retfærdighedens
Grundsætninger, at nogen skulde ansees
skyldig til Straf, førend han dertil paa
Lovlig Maade er bleven dømt, saa flyder
deraf, at de, som formedelst Misgierninger
ere tiltalte og heftede, ikke bør, imedens
Søgsmaal imod dem ved Retterne forføl
ges, udsættes for større Lidelser, end de,
der ere nødvendige Følger af deres Friheds
Indskrænkelse og deres Personers Bevogt
ning, indtil deres Skiebne ved endelig Dom
er bleven afgiort”.
Til umiddelbar forbedring af forholdene
opstiller forordningen retningslinier for
83