89 / 188
Ulrik Langen
op, breder der sig en kvælende stank. Ar
restforvalteren skriver, at denne celle ”er
den eneste for honette Mænd og Kvinne
Kiøn”. Men når værelset bliver fyldt op,
som det ofte sker, så må nogle af de indsat
te flyttes og ’’Officerer, Student eller honet
Borger indsættes i et skummelt Arrest”.
Der kunne også være andre grunde til
at en ’’honet Borger” måtte give sin plads
til en anden. Hvis udenlandske gesand
ters embedsmænd eller tjenestefolk skulle
være så uheldige at blive arresteret i løbet
af natten, havde de forret til pladsen i dette
værelse. I praksis betød det, at man måtte
flytte de folk, der allerede sad i arrestværel
set, for at overlade pladsen til arresterede
tjenestefolk i udenlandsk tjeneste.
Om det næste arrestværelse skriver
Clausen: ”Det midterste Kammer er skum
melt. Der er Brixer til 10 Personer, men
stærk Qvalm og stank, der er ej heller Luft,
og det arriverer at der bliver opbragte een
nat 12 til 16 Personer, og ieg har i een Nat
indsat 30 Personer der i mangel af Anden
Lejlighed”. E t af disse rum havde folkevid-
det i øvrigt døbt ’’Riddersalen” - en beteg
nelse, der i det daglige også anvendtes af
Politirettens personale.26 Det næste værel
se er ’’Fruentimmerkammeret”. Der er to
brikse hver til to personer, meget trangt og
dårlig luft. I dette værelse indsættes ’’alle
slags Fruentimmer, beskienkede, Afsindige,
syge og fulde af Utøj, saa den paa en Nat
kand blive stinkende og opfyldt med Kry
bende Kreaturer”. Undertiden opholder der
sig ti-tolv personer i værelset.
På etagen nedenunder findes tre ar
restværelser. Det er et af disse kamre, der
er forbundet med værtshuset i kælderen
med en stejl trappe. E t af værelserne har
to brikse, hver til to personer. Det er for
’’værtshusgæster, soldater, matroser, usle
og beskænkede” og er altid fuld af utøj.
Dette værelse ligger ud mod rådhusbør
sen, der i dagtimerne som nævnt var fyldt
af mennesker med ærinder på rådhuset.
Clausen fortsætter: ’’Hvor Bytinget forhen
har været er to Arrester, den ene Lys, den
anden skummel, tætte og uden Luft, der
hensættes de som bliver Dømt til Vand og
Brød, i den ene Mandfolk og i den anden
Fruentimmer”. I kælderen i den anden
ende af bygningen findes to arrestrum
hver til to personer. ”Der indsættes in
gen uden efter Ordre eller de ere Dømte
på Vand og Brød i Rådhuskælderen”. Den
trange indretning, den dårlige udluftning
og ikke mindst det, at arrestanterne måtte
forrette deres nødtørft i selve værelserne,
gjorde stanken ulidelig.
Breve fra arresten
Som arrestant i rådhusarresten var man
placeret ganske tæt på bystyret, på poli
tiet, på udskænkningen i kælderen og på
alle, der havde et ærinde på rådhuset. Man
kunne høre, hvad der foregik rundt om
kring i huset. Uden problemer kunne man
råbe til andre indsatte i arrestværelserne
på samme etage gennem de gitterhuller,
der fandtes i dørene. Mad kunne købes
udefra eller af arrestforvareren, der også
sendte sin tjenestepige ind i arrestværel
serne med kaffe til de indsatte. Man forret
tede sin nødtørft i værelsernes baljer. La
trinen blev bragt ud af arresten for næsen
af byens øvrighedspersoner og alle andre,
der opholdt sig på rådhusbørsen. I fysisk
forstand var der ikke langt fra høj til lav
- nogle gange var ”de store” dog adskilt fra
de gemene af en balustrade som eksem
pelvis i rådssalen i stueetagen. Men alle
- høj eller lav - kunne lugte stanken fra
baljerne med fangernes efterladenskaber,
når de blev båret gennem rådhusbørsen
for at blive tømt.
Arrestforvalter Clausens rapport ad
skiller sig fra politimester Horns beskri
velse på ét punkt. Når Clausen nævner et
’’fruentimmerværelse” må det antages, at
86