Rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads
Et øjenvidnes beretning om dens tilblivelse
Jakob Seerup
B la n d t de m e s t m a rk a n te m o n u m e n te r fra den d a n sk e en ev æ ld e e r J . F .-J. S a ly s
r y tte r s ta tu e a f F re d e rik 5. p å A m alien b o rg S lo tsp lad s. A rtik le n p r æ s e n te re r en
ø jen v id n esk ild rin g a f stø b n in g en og op stillin g en a f s ta tu e n . D e t e r søofficeren
P e te r S ch iø n n in g (1 7 3 2 -1 8 1 3 ), h v is ud førlige d ag b o g so p teg n elser g iv e r e t u n ik t
in db lik i d en sp æ n d en d e p roces.
Ja k o b S ee ru p , f. 1 9 7 5 , m u se u m sin sp e k tø r ved D a n sk F o rs v a rsm u s e u m . H a r
b l.a. u d g iv e t bogen S ø k a d e ta k a d em ie t i O p lysn in g stid en (2 0 0 1 ). A rb e jd e r p å en
b iografi om P e te r S ch iøn n in g.
En vinteraften i Bagsværd i året 1800
sad en aldrende herre og tænkte 30 år
tilbage i tiden. Han nærmede sig de 70
år og havde set lidt af hvert. Ikke blot
havde han som officer i Hans Kongelige
Majestæts Søetat sejlet under fremme
de himmelstrøg. Han havde også set sto
re forandringer i sin fødeby. København
var vokset betragteligt både i befolk
ningstal og omfang, siden Peter Schi
ønning var blevet født i 1732. En af de
mest markante forandringer var opret
telsen af den nye bydel, som blev rejst
i årene efter 1749 og fik navnet Frede-
riksstaden til ære for kongen Frederik
5. Anledningen var den Oldenborgske
slægts 300 års jubilæum på den danske
kongetrone.
Peter Schiønning følte noget særligt
for netop den bydel. Han havde fulgt
dens udvikling siden barndommen. Især
i de år i 1740’erne og 50’erne, da han som
søkadet gik på Sø- og Landkadetakade-
miet i det gamle operahus i den gade,
som dengang kaldtes Cadettegaden, men
i dag kendes under navnet Fredericia-
gade. Det festligt mønstermurede hus
90
lå dengang som en stor og markant byg
ning i tilbagetrukket majestæt i forhold
til den øvrige hovedstads larm og lugt.
Men efterhånden var den nye bydels for
nemme palæer skudt op ét for ét rundt
om akademiets bygning, indtil det blev
opslugt og til sidst indtog en plads som
et palæ blandt andre palæer.
Men der var også en anden helt sær
lig genstand, der knyttede Schiønning til
netop den del af kongens København. En
genstand og en begivenhed, der i hans
sind for altid ville knytte ham til Frede-
riksstadens hjerte. Det var rytterstatuen
af Frederik 5.
Støbningen og opstillingen af statuen
midt på Amalienborg Plads skulle blive
en af de mest mindeværdige begivenhe
der i Schiønnings liv. Derfor viede han
også begivenheden bemærkelsesværdigt
megen omtale i sin kombinerede dagbog
og selvbiografi. Almindeligvis nedskrev
han nøgternt i de tætskrevne dagbøger,
hvad der var hændt dag for dag. Men ryt
terstatuen blev genstand for en mere ud
førlig og følelsesladet skildring.