13 / 249
Vinterens hårde hjerte
11
sig i fængslet, og det var ikke få børn fra den københavnske almue, der
trådte deres barnesko i tugthuset på Christianshavn. Den tidligere o m
talte Pontoppidan anslog ien indberetning fra 1791, at hen ved 100 kø
benhavnske børn ialderen fraethalvttil
12
årårligtblevindsatitugthuset
sammen med deres mødre. Disse børn — »skaberens gaver« — straffedes
»isvøbet«, fortalte Pontoppidan, for iden almindelige folkelige opfattelse
blev børnene ’uærlige’,dvs. æreløse, af at have været itugthuset, hvor de
plejede omgang med farlige mordere og forbrydere. Når de med tiden
slap ud, ville ingen ansætte dem, og de blev tvunget tilat ernære sigved
’gadeskrål’- som omløbende gadehandlere, der faldbød altfraalmanakker
og skillingsviser til sild, citroner, æbler og pommerantzer, »hvorunder
skørlevneds mange uterligheds grene vel indtræffe ikke sjælden tilbyrde
for det offentlige«.
Børnene var stigmatiseret fra starten, og deres chancer ilivet stærkt
begrænsede. Det var »tiggerbørn fraTugthuset«, som det hed
.17
Hunger
De hjemløse, der holdt til under broerne eller ved kirkerne havde det
naturligvis værst. For uden husly og værn mod kulden var de prisgivet
det nordiske klimas uberegnelighed. Og i 1700-tallets Danmark, og
Europa med for den sags skyld, var vejret komplet uberegneligt: Frem
til begyndelsen af 1800-tallet var det europæiske klima præget af så
store klimatiske svingninger fra ekstrem varme til ekstrem kulde, fra
ekstrem tørke til ekstrem fugtighed, at jordens frugtbarhed og dermed
også menneskene led under det. Man vidste aldrig, hvornår høsten slog
fejlog hungersnøden satte ind. Misvækst var da også et tilbagevendende
fænomen iDanmark og det øvrige Europa i 1700-tallet. Det havde na
turligvis store og ødelæggende konsekvenser for befolkningen, såvel i
by som på land. Misvækst medførte forhøjet efterspørgsel på korn, og
forhøjet efterspørgsel medførte højere priser. Fløjere priser medførte sult
og hungersnød blandt de fattige, og det førte tiltider tilsociale optøjer
og politiskuro. Armodens spøgelse og den frygtede tiggerstavvar en reel
trussel for hovedparten af den tids europæere
.18
Overalt i Europa hærgede hungerkriserne og sygdomsepidemierne
med så jævne mellemrum, at de fleste betragtede dem som etmenneske
ligt grundvilkår. Guds straf over de syndige mennesker. Selv i det 18.
århundrede, hvor det ellers var indlysende (ihvert fald for folk med et
vist uddannelsesniveau og med læsekundskaber) at mennesket istigende
grad nærmede sig en simation, hvor muligheden for at beherske naturen