14 / 249
12
lå inden for det realistiskes rammer, forholdt det sig for flertallet af
europæerne anderledes. Kun de færreste havde en viden om, at naturen
kunne tøjles og dirigeres tilmenneskets bedste
.19
For menigmand var det
stadig Gud og hans bestemmelse med verden, der var styrende og det
højeste væsens uransagelige veje var, janetop, uransagelige
.20
Under såbarske forhold som vinteren 1799 medførte, hvor udendørs
arbejde var umuligt atudføre og hvor kulden medførte høj arbejdsløshed
for håndværkere og arbejdsmænd, gadesælgersker og sjovere, bankede
håbløsheden og nøden snart på de flestes døre. For kulden var en af de
fattiges mægtigste fjender. »I de store stæder iNorden, iLondon, Berlin,
Petersborg, Hamborg, København, Stockholm o.a.«hævdedes det således
i
Politivennen
imarts 1799, »borttager kulde, sult og nøgenhed hver vinter
nogle ulykkelige ofre, mens hundreder og tusinder slipper med at pines,
svækkes og forknyttes for deres øvrige levetid
«.21
I et forsøg på at lindre de værste lidelser lod kronprins Frederik, der
varkendt forsitgode hjertemod Københavns fattige,uddele gratisbrænde
fra de kongelige magasiner og pålagde ellers Københavns Fattigvæsen at
gøre en ekstraindsats
.22
Brænde var en nødvendig, men oftefuldstændig uoverkommerlig udgiftfor denfattigefamilie.
Under en hård og langvarig vinter som den i 1799 blev der derfor uddeltgratis brænde til de
fattige. H er er en sådan situation skildret a f C. W. Eckersberg o. 1807. (Statens Museum
fo r Kunst <&SM K Foto).