16 / 249
14
Peter Henningsen
ingen sengeklæder havde, måtte jeg skaffe dem for direktionens regning,
ligeledes mad etc. Denne vintervar den strengeste jeghar kendt. Sneen lå
endnu det år tilpinsedag såvel iNyboder som på Kongens Nytorv, hvor
den var oplagt ito høje bjerge med en gang imidten. Det var intet godt
tegn for den nye fattigdirektion
«.26
De mange tusinder, der tildagligbalancerede faretruende på grænsen
mellem sult og overlevelse, men som ikke ellers regnedes som en del af
byens fattige, måtte også give op ikulden og de var tvunget til at ty til
det offentliges bistand eller tilprivate godgørere, hvis de ikke ville bukke
under. Og da netop denne vinter skulle vise sig at blive langvarig, havde
København sjældent kendt tilstørre nød og kummer end idette det 18.
århundredes sidste år
.27
Den lidende menneskeheds stemme
Ibyens velnok mest læste avis,
Adresseavisen
,var detide første måneder af
1799 ikke usædvanligt at finde indlæg fra fattige, der anråbte læserne o m
lånelleralmisse. Man kan sågar
finde indlæg fra udlejere, som
har en fattig stakkel boende,
der ikke kan betale sin husleje.
Udlejerne gør offentligheden
opmærksom på, at der hos
dem bor en virkelig værdigt
trængende, som »goddædige«
folk med penge på lommen
bør komme til undsætning.
Blandt indsenderne af bøn
skrifter finder vi idet hele ta-
Den gamle kone i det pjaltede tøj, der varmer
sine hænder over et glødefad, kan symbolisere den
strenge vinter i 1799, der førte sult og nød med
sig fo r fattige, gamle og arbejdsløse. Radering a f
Michael Fosle Jacobsen (1724-94) u.å. (Statens
Museum fo r Kunst <&SM K Foto).
get et broget galleri af fattige.
Her er indtrængende bønner
fra ellers honnette folk, det er
gået tilbage for og som gerne
vil låne penge; her er bønner
fra arbejdsløse, fra gamle, der
ikke kan forsørge sig selv og —
som sagt— bønner fra udlejere
på deres lejeres vegne.
»En fattig kone der ligger
i Garderstalden no. 5, og er