Previous Page  20 / 249 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 249 Next Page
Page Background

18

Peter Henningsen

Korte fyndige beskeder er det alle. Triste nødskrig fra slummens og

fattigdommens dyb. Fortidige vidnesbyrd o m det nådesløse liv i folke­

dybet. Alle fortæller de en kortfattet historie o m nød og elendighed ien

by uden socialtsikkerhedsnet. Mennesker, som af den ene ellerden anden

grund ikke er blevet fundet værdige tilFattigvæsenets understøttelse eller

som måske ikke selv har søgt den af frygt for at tabe ansigt og miste so­

cial anseelse idet pæne selskab. »Fattigfine« mennesker med andre ord.

Kendere af Ludvig Flolbergs komedie »Don Ranudo« vil vide hvilken

slags mennesker, der er tale om. For også fra dette befolkningsslag, der i

1700-talletgik under betegnelserne »husarme«, »fattige af skikkelig stand«

ellerligefrem »honnette fattige«, findervi bønskrivelser i

Adresseavisen.

At det drejer sig o m folk, der er bedre vant, ses tydeligt af deres

langt bedre formulerede og vidtløftige bønskrivelser: »Aldrig før bad jeg

nogen o m noget uden vederlag« klager således en fattigmand, der er for

agtværdig tilat søge det offentlige o m hjælp,

»men, at bønfalde en hel nations ædle mennesker; når min nød

er mig virkelig og utilregnelig, tror jeg, under alle betragtninger,

må blive pligt, især når den i højeste grad angår flere end mig

selv.— Jeg beder altsåen elleranden moralsk sindet, af det danske

folk eller her værende fremmede, efter sin evne at assistere mig

som en af middelstanden, med noget, enten som lån eller gave,

og desangående at aflægge en billet på kontoret med udskrift

tilF.L.D. For min og families udkomme for en kort tid, er min

ånd færdig atblive ganske uvirksom af bekymringer. Dette er nu

mit sidste middel. Fra det øjeblik jeg nyder nogen hjælp, vil livet,

næsten udslukt, igen begynde, da jeg herved igen o m lidet over

et halvt år vil komme istand tilat betale den eller det ypperlige

menneske, som ved etlidetlånvillefortiden konservere en mand,

der har vist sighidtilutrættet af modgang. — De omstændigheder,

hvor udi algodheds årsag satte mig, forbyder mig at tilkendegive

mit navn for andre end den som måtte vise sigsom min velgører.

Skulle den gode, af moralske årsager, ikke ville være sit navn

bekendt, viljeg,når jegigen kan betale, iavisen anmode den eller

de, som måtte have vistprøver på deres menneskekærlighed imod

mig, enten selv eller ved deres fuldmægtig at angive deres billets

indhold, så vel som navn hvad navn ellermærke der måtte findes

under samme, og da betale med tak over alle udtryk. Gid mine

omstændigheder og udsigt ikke forbød mig at stå med nedbøjet