23 / 249
Vinterens hårde hjerte
21
en stillingved Fattigvæsenet for dog at give det skin af, at de ikke tigger
om almisse, men er respektable mennesker. Petersen ønsker f.eks. atblive
ansat som bogholder
.53
Lån, ansættelse elleralmisse? Der er vigtige symbolske forskelle. Lån
og almisse er to meget forskellige ting, og ved at bede o m lån signalerer
den klagende, at han forventer at komme ud af sin øjeblikkelige misère
og med tiden betale lånet tilbage. Almisse liggerunder hans værdighed og
sociale selvforståelse. Almisse er for fattigfolk. Lån er forligemænd.
I nogle tilfælde servi dog, at de honnette fattige blot beder o m hjælp
og lader det være op tilde potentielle ædle giveres egen afgørelse, o m de
vilyde lån elleralmisse. Det er f.eks. tilfældet med den »familie af stand«,
hvis »recourser« er udeblevet
.54
I andre tilfælde søges der, som sagt, o m
en stilling af en slags, for at man dog kan yde noget tilgengæld - betale
den evt. tjeneste tilbage: »En honnet borger, der sidder med kone og 7
små børn og fortjenesten slår fejl,ønsker at blive antaget som bud ved et
selskab eller ved en ligkasse, og kan stille sikkerhed for hvad ham bliver
betroet. Anvisning giver kontoret«. I samme nummer af avisen finder vi
»et honnet fruentimmer [der] ønsker at sidde og sy iugevis hos honnette
folk; de melder sigiMagstræde 36, 3die sal
«.55
De honnette fattiges særlige problemer kommer tydeligt tiludtryk i
en bønskrivelse fra februar 1799, som her skal anføres isin blomstrende
helhed:
»Ingen, ja!Indtil den usleste betler, er så ulyksalig som den mand,
hvis familieomstændigheder, opdragelse, stand og håb ifremtiden
sætter unedbrydelige skranker for hans og hans huslige families
levevej, når han mangler end og det allernødvendigste til sig
og disses livs ophold. Når man ikke haver penge, intet at spise,
intet at drikke og intet atvarme sigved, som dog er de første og
uundværligste livets nødvendigheder for ethvert menneske, men
at man idets sted haver små børn, en frugtsommelig kone som
hvert øjeblik ventes ibarselseng og man end og tildette tilfælde
savner de umisteligste nødvendigheder; hvad middel skal man da
gribe til,for at redde sin og disses ære og vel, ja! Måske også sin
kones og hendes nyfødte barns liv,da der desværre kun findes få
sande menneskevenner og hvor er de så at træffe, som virkelige
fortjene dette over allenavne og rang så ærefulde navn?