2 2
Peter Henningsen
Tusinder have evne nok men måske iblandt disse tusinder
der næppe var tre, der havde det ædle og hjælpevillige hjerte og
hvordan udlederman nu en af disse treiblandtde tusinder? Måske
ikke førend man forgæves havde udstået lutterkrænkelser og hån
hos de 997 og derved offentligvar bleven beskæmmet, ja!Måske
af mange bleven anset og begegnet både som spidsbub, skurk
og gal mand. Skulle der da ikke på denne eneste og nødtvungne
tilflugtsmåde, som jeg kender, findes en eller flere godgørende
menneskevenner, der efterevner og hjertelagkunne og villeredde
en sådan families ære og vel, enten ved etlån af 60 rigsdalerimod
sikker afbetaling med
20
rigsdaler kvartalitér, eller på hvad måde
og ihvad grad godgørenhed selvvilbidrage?
Min og min families erkendtlighed skalvære evigevelsignelser
over den eller de velgørere, hvis ubeskrivelige store velgerning
haver reddetvores ære og timeligevel. Hvo, hvis hjerte er ædelt til
atvilhjælpe, den hjælpe mig jo før jo bedre. Adressen er tilA.Ø. i
en forsegletbilletpå adressekontoret
«.56
Og sådan fortsætter det spalte op og spalte ned i
Adresseavisen,
inummer
efternummer, uge efteruge. Rækker af nødlidende københavnere — hon
nette som mindre honnette — der ideres kummer anråber deres bedre stil
lede bysbørn og byens myndigheder o m hjælp.
Vi kan måske undres over den naive håbefuldhed, som disse bøn
skrivelser rummer, og vi kan spørge os selv, o m det overhovedet nytter
at appellere til det læsende publikums ædelmodighed på denne ofte no
get kortfattede og håbløst tryglende måde. Men af og tilvirker det rent
faktisk, og det er vel også derfor, at de fattige griber tildenne udvej. Er
faringen må tale for, at det er en almindelig accepteret og måske endda
succesfuld måde atsøge o m hjælp på. Hvorfor skulle man ellers gøre det?
Annoncerne må inogle tilfælde have kostet folk deres sidste sparepenge.
Hjælp fra læserne
Der eri
Adresseavisen
en række eksempler på, at bønnerne har båret frugt.
Dels servi, at nogle bønskrivere indrykker taksigelser tilde anonyme kø
benhavnere, som harbesvaret bønnerne og dels servi,atbyens fattigvæsen
modtager adskillige pengegaver tiluddeling blandt de fattige. F.eks. takker
ChristenJensen — »en meget syg og fattigmand med kone og 2 små syge
børn« ifebruar 1799 »for de gaver han har bekommet« og han lægger ikke
skjul på, at han gerne modtager mere, for hvorfor skulle han ellers slutte