27 / 249
Vinterens hårde hjerte
25
forbindelse med et spekulativt forretningsforetagende, som tak for nådig
bønhørelse eller hvis man står uden arbejde og ingen udvej kan finde. I
1794 donerer en anonym giver f.eks. en rigsdaler til de sindssyge på St.
Hans Hospital ihåb o m »at komme ivej igen med 5 børn«, mens en sø
mand »efter løfte« forærer hospitalet 20 rigsdaler. Han ervelsagtens slup
pet helskindet fra forlis ellerhavsnød
.64
I
Adresseavisen
oplyser Fattigvæsenet eller bladets redaktion jævnligt
om, at man har modtaget penge til uddeling blandt de fattige, ligesom
fattigvæsensdirektionen forsikreravisens læsere om, at»ingen af dem som
have anmeldt sigiaviserne gå dens opmærksomhed forbi
«.65
Sammesteds
kundgør man, at der til direktionen anonymt er blevet indsendt 50
rigsdaler »tilunderstøtning for nødlidende idenne tid«, og at en pige en
dag har henvendt sigtilredaktionen og uopfordret afleveret firerigsdaler.
Man har desuden modtaget »ietbrev uden navn 5 rigsdaler
«.66
Også de enkeltekøbenhavnske sognes plejekommissioner offentliggør
deres taksigelser, når ædle givere har skænket beløb tilbestemte sognes
fattige: Fra Frue sogns plejekommission lyder f.eks. en dybfølt tak, da
»en skjult velgører« har skænket tre tønder øl tilsognets fattiggård (Frue
Arbejdshus), mens en anden har skænket 50 brød til sognets øvrige
fattige.Til Nicolai sogns fattige har et særligtgoddædigt selskab ved navn
Venneselskahet
»i denne så hårde og de fattige trykkende vinter« skænket
brændsel til
20
husarme — dvs. de førnævnte skikkelige fattige - hvorfor
sognets plejekommission på »disse husarmes vegne aflæggervor taksigelse
tildette veldædige selskab
«.67
I det københavnske fattigvæsens arkiver finder vi også lange rækker
af bønskrivelser o m økonomisk hjælp og støtte. Skrivelserne er mere
udførlige end de korte avertissementer i
Adresseavisen
, men er alligevel
skåret over samme læst. Det er vidtløftighederne og de floromvundne
fraser til de højædle herrer ibyens magistrat og fattigvæsen, der præger
disse breve. De fleste kommer fra fattige enker, fraarbejdsløse forsørgere
med små børn og itilgiftsædvanligvis en frugtsommelig kone, der ofte er
syg og sengeliggende. Selvom nøden er virkelig nok, smøres der nok lidt
ekstra på for attrænge igennem tilde høje herrer.
Vi støder også på breve fra folk, der har taget omstrejfende hjem-
og forældreløse børn til sig. Fattigdom, hjemløshed og forældreløshed
er et helt almindeligt forekommende fænomen i 1700-tallets kongelige
residensstad — og da især ien vinter, som den, der rammer byen idisse
første isnende kolde måneder af 1799.