29 / 249
Vinterens hårde hjerte
27
Frændeløs
De mange hjemløse, de virkeligt fattige, havde hverken penge eller over
skud til at indrykke annoncer i
Adresseavisen
,endsige formående venner
ellerbekendte, der kunne gøre det på deres vegne. Ikke engang personlige
henvendelser tilFattigvæsenet magtede de. Det krævede trods alt,at man
kunne skrive ellerkendte nogen, der kunne - og papir og blæk var desuden
en udgift, de ikke havde råd til.Men hvorfor mødte de ikke personligt op?
Det var der flere grunde til. Mange anede ikke, hvor de skulle henvende
sig og andre var for energiløse og deprimerede tilat tænke på at bevæge
sig ud i kulden
.68
Flere havde ingen vinterklæder og foretrak at blive
apatisk liggende på deres skidner lejer af strå under tagenes issprængte
teglsten. I
Politivennen
oplyste en mand f.eks., at der idet hus, hvor han
boede, på hjørnet af Hummergaden og Skvaldergaarden nr. 369, boede
en nødlidende gammel kone, som ikke ville søge hjælp hos Fattigvæsenet
og i stedet henlå »næsten nøgen« på loftet »under de af frost tindrende
tagsten«. Schiøtt, som manden hed, spurgte, o m ikke nogen af bladets
ærede læsere kunne hjælpe den gamle
.69
For nogle af disse forhutlede sjælevar nøden så trykkende, atde ikke
så anden udvej end at henvende sig irådhusarresten på Gammeltorv for
at blive sat ifængsel som løsgængere. Så fik de idet mindste føden og et
tagover hovedet. Det var ikke luksus, der ventede dem iarresten, men det
var bedre end ingenting. Og ingenting var, hvad de ellers ville få. Andre
faldt o m hvor de gik og stod, og blev de opdagede af vægterne, blev
også de bragt med til arresten til nærmere forhør — og et stærkt attrået
natlogi. Senere ekspederede politiet disse uønskede logerende videre til
Fattigvæsenet, hvor de enten hospitaliseredes eller blev smidt tilbage på
gaden. I løbet af 1799 transporterede politiet således 30 forhutlede ek
sistenservidere fraarresttilfattigvæsen på denne måde. Året efterdrejede
det sigo m 53
.70
Ved syvtiden o m aftenen den
8
.januar 1799 opdagede vægteren Hans
Bodorph ved sinpost på Amagertorv, en gammel »beskænket arbejdskarl«,
der var dejset omkuld iden bidende kulde. Bodorph tog den gamle med
tilrådhusarresten, hvor manden oplyste, at han hed Peder Jensen og var
arbejdsmand, »dog uden at have noget fast arbejde eller kunne opgive,
hvor han logerer«. Det var ikke første gang, at Peder Jensen blev samlet
op på denne måde. Tværtimod. Han havde tidligereværet straffet for sin
»hengivenhed tildrik og uordentlige levnet«, og siddet på vand og brød i
byens forbedringshus på Christianshavn.