DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Peter Norden Solling

Dette var en Sømands Henvendelse til Sømænd. Man lægger Mærke til, hvorledes

Tanken om at maatte søge Havn for Alder og Skrøbelighed gøres tiltalende ved Udma

lingen af, at Beboerne paa Sømandsvis kan fordrive Tiden ved at spinde Ender om for

dums Dravater samtidig med nyttigt Arbejde, der ligger godt for en Sømands Haand. Lad

det med det samme blive sagt, at de Linier, som Sølling her trak op for det daglige Liv

i „Bombebøssen“ , forblev de ledende siden hen og følges den Dag i Dag.

Med sit uopslidelige Humør stod Sølling frem for Dannerfolket, bad med kraftfuld

Stemme om Hjælp til de Gamle, og hans Henvendelse fandt i det Hele god Modtagelse

baade i Søfartskredse og fra anden Side, om det end ikke just strax gik saa strygende med

Bidragene. Det var Meningen, at hver Sømand, der kom ind paa Comptoiret og lod sig

forhyre, skulde lægge en liden Skærv i Bombebøssen til Hjælp for sine gamle udlevede

Brødre, og det var man ogsaa villig til, men det var ikke blot Sømændene selv, der gav,

ogsaa Skibsrhedere, Handelsmænd og mange andre kom med Bidrag. Sølling fik tillige

forskellige Rigmænd til at hjælpe sig. Han opfordrede alle og enhver, der kom i Nærhe

den af ham til at lægge Penge i Bomben. Han var selv hyppig til Stede og animerede,

ved sine Vittigheder og et godt Exempel, Besøgende til at bidrage, han havde sin egen

djærve og paagaaende Maade, for at faa Folk til at give, og større og mindre Gaver

strømmede ind fra alle Kanter, hvorom Sølling, ved Aflæggelse af Kvartals Regnskaberne,

der blev offentliggjort i Aviserne, paa sin lunefulde og originale Maade altid underret

tede Publikum og apellerede til Godgørenheden. Jævnlig indeholdtRegnskaberne en eller

anden lille kvik Bemærkning, der vakte Opmærksomhed for Sagen. Publikum var jo ikke

i de Tider saa forvænt med Presse-Aandrigheder. 1 det Hele var Søllings Henvendelse ikke

en Røst i Ørkenen.

I Flensborg

blev der oprettet en Filial med en lignende Bøsse til Indsamling, og

saaledes ogsaa i flere Havnebyer, paa flere større Coffardiskibe, og paa nogle af de

første Dampskibe, som blev sat i Fart, var der ogsaa Bøsser, der arbejdede med godt

Resultat, og der blev samlet Bidrag baade i Vestindien og paa Island. Der kom Under

støttelser i Form af større eller mindre Legater, og givet Concerter til Fordel for Bom

ben. Sølling havde en sjælden Evne til at vinde sig formaaende Venner.

Endnu længe forinden det egentlige Formaal blev opnaaet, Oprettelsen af den paa

tænkte Stiftelse, blev der med Renterne af den indsamlede Capital, ydet Understøttelse

til gamle svagelige .Sømænd.

Sølling havde faaet indrettet 2 Bøger, en rød og en sort. I den røde Bog blev de ind

tegnet, som ydede Bidrag, i den sorte dem, som viste sig vrangvillige, uagtet de havde

Raad til at ydederes Skærv. Men Sølling havde

snart den Glæde triumpherende at

kunne underrette Publikum om, atden røde Bog alligevel stak den sorte, thi medens denne

var tynd og slunken, struttede den røde af Gaver.

„ B o m b e b ø s s e n “ , der grundlagdes 1819 samt ,,S t i f t e 1s e n f o r g a m l e H a a n d -

v æ r k s m e s t r e o g d e r e s E n k e r i t r a n g e K a a r “ , der oprettedes 1835 af Laugene,

var foruden nogle jødiske Friboliger de eneste milde Stiftelser, der oprettedes i Perioden

efter Freden.

Da Bøssen første Gang aabnedes, 9 Maaneder efter Opstillingen, indeholdt den 1210

Rdlr, og da den

21/2

Maaned derefter paany aabnedes af Bestyrelsen, var der yderligere