96 / 154
Bombebøssen
17
kommen 1022 Rdlr. i den, og senere viste de kvartalsvis aflagte Regnskaber en jævn Stigen
i Indtægterne, men Bidragene kom ingenlunde alle af sig selv, selv om der af og til indløb
større eller mindre Beløb. Sølling maatte idelig være paa Færde, for at søge at skaffe
sin kære Bombebøsse forøgede Indkomster, og her kom ham det Venskabsforhold meget
tilgode, hvori den vittige og lystige Sølling stod til saa at sige alle Datidens Berømt
heder og mest fremragende Aander i Litteraturens og Kunstens Verden. Adam Gottlob
Oehlenschlager, Kristen Henriksen Pram, Knud Lyne Rahbek og de fleste betydeligere
Skuespillere hørte til Søllings Omgangskreds, hvoraf man maa slutte, at han var en aandrig
og højtdannet Mand, søgt i Selskabslivet og behagelig og gemytlig i Omgang. Hans op
ofrende Virksomhed, hans Lune, overraskende i sine Indfald og ejendommelige, karakteristi
ske Sømandsskikkelse havde skaffet ham mange Venner og megen vel fortjent Popularitet.
I sine Erindringer omtaler Oehlenschlager ham meget anerkendende, og Pram skrev
dette smukke Vers:
K iække Landsmand, Sømand, Fisker, Lods,
Som seer rolig vilden Bølge fraade,
See den Sølling her, hvis sikkre Baade,
Tusind Frelste skylde Liv og Gods.
Det er bekendt af Visen, at ,,Knud Sjællandsfar“ (Baggesen) var Dus med Sølling,
og denne gjorde ogsaa en redelig Bestræbelse, for at redde sin Vens „Tryllefløjte“ bl. a.
ved at tage en kæmpestor norsk Lods med sig i Parkettet som Klapper, og ved at be
mande Logerne med Søofficerer forsynet med Raabere.
Tilfældige Gaver kom fra Rhedere, der havde modtaget gode Efterretninger, eller fra
Søfolk, der var undsluppen en eller anden Fare. Saaledes findes der i Regnskabet fra
1821 fem Daler fra en Skipper „efter et Løfte, han havde gjort, da han, synkefærdig med
en Ladning Jern, lykkeligvis blev frelst til Held for hans Kone og syv Børn.“
Utaalmodig efter at se sin Plan træde ud i Livet og stifte Nytte, havde Sølling alle
rede i 1822 faaet indlogeret 12 gamle Sømænd — der i Øjeblikket var uden Hyre — i
et lejet Loftslokale i Wilders Gade, bestaaende af 2 Værelser, hvilket indrettedes med
Sengesteder som et beskedent og primitivt Logihus, og hvor de fik Bolig, Varme og Lys.
Det næste Aar blev lejet endnu 2 Værelser sammesteds, og Antallet af Beboerne forøget
til 18. (Indtil 1859 hed Wilders Gade dels Lille dels Store Kongensgade).
Mere regelmæssige Bidrag indløb fra enkelte anonyme Velgørere, der til bestemte
Tider indsendte ret betydelige Gaver, og som derfor en Gang offentlig blev indbudt af
Sølling til „at spise Skibskost med os Søndagen den 2den Februar Kl. 1 i Friboligen
paa Wilders Plads, forsikkrende, at de ikke skulle blive bekjendte for Andre end dem, de
have gjort vel imod“ .
Det bør ogsaa her nævnes, at mange brave, godgørende jødiske Medborgere i rigt
Maal viste sig taknemlige over for Sølling og hans Bombebøsse som Tak, fordi han i
„Jødefejden“ resolut havde stillet sig i første Linie blandt dem, der med Rette dadlede
Udskejelserne over for Jøderne.
Naar der var Udsigt til, at Bombebøssen kunde tjene en Extraskilling ved en eller
anden Aftenunderholdning, tog Sølling ikke i Betænkning at sætte hele sin store Om