Spejlet

Opløbet.

Lidt Væddeløbsrytter-Psykologi.

Anledning af den danske Væddeløbsuge.

e g

har aldrig selv været Væddeløbsrytter. Jeg

har aldrig siddet paa en levende Hest, og jeg

har aldrig overværet et Væddeløb. Det kunde der

for synes, at Æmnet ligger mig lidt fjernt.

Men jeg har en god Ven, der er en af Danmarks

ypperste Væddeløbsryttere. I hans stilfulde Stue

hvis Vægge er behængte med Fotografier af ædle

og berømte Heste, og hvis Skabe og Chatoller pry

des med alle de Sølvopsatse og Bægre, han har

samlet sig sammen i Aarenes Løb, sad jeg forleden

Aften, bænket i en magelig Sofakrog med en Whi

sky foran mig, og Pasiaren faldt paa de forestaa-

ende Løb.

Saa var det, han fortalte mig følgende om, hvad

en Rytter føler og tænker før, under og efter et

Væddeløb.

»I den sidste Del af Træningen er man kommen paa

det rene med, om der er Chancer eller ej. Hesten er

gjort lydig — det tror man da - for Forhindringer,

og den sejrer jævnligt i smaa private Prøveløb. Haabet

stiger. Ens Tanker krese tættere og tættere om Løbet, om

Opløbet, om den smukke Sølvpræmie, som man er ret

menneskelig begjærlig efter. Al Tanke

0111

det farlige

for Kroppen, Liv og Lemmer, er borte.

Nu vel, Hesten tegner godt. Saa kommer de faa Dage

forinden Løbene, hvor samtlige Ryttere fra alle Landets

Garnisoner møder paa Væddeløbsstedet. Man er ra

sende njrsgerrig efter at erfare noget

0111

de andre Heste

ogj, søger en lille Match, ved hvilken man dog nødig

vil blotte sig selv altfor meget, og giver sig selv »Tips«.

Et Uheld, som rammer en Kammerat under Træ

ningen, beklages oprigtig, selv om han er Konkurrent.

Sindet er i saadanne Dage ret modtageligt, man føler

ingen Lyst til at være skadefro.

Inden Løbet kjender man altsaa sine Medryttere og

deres Heste. En Rytter med Passion rider nu Løbet i

Tankerne mange Gange om Dagen, forestiller sig Kom-

Dinationer af alle Vanskeligheder og beslutter, hvordan

han vil imødegaa dem. Selv om meget maa forandres,

naar Situationen virkelig indtræder, saa er dog saa

danne Fantasiridt, hvor jeg har gjennemtænkt kritiske

Tilfælde, mere end én Gang kommet mig til Nytte.

Dagen oprinder, man har alt i Orden og er falden i

Rytterne rider ud.

Over Forhindringen.