som en Art Fælles-Vej ledning skal vi kun for
udskikke, at alle Bidragyderne er kendte, den
overvejende Del af dem endogsaa
meget
kendte.
De tilhører alle Lejre, alle Genrer og alle Aldre.
1
af Forfatterne er født før
1840
,
2
Forfattere
og en Maler er født før
1850
,
2
Forfattere og
3
Malere før
1860
. De øvrige er født
1860
eller
senere.
Julehilsen.
Nr. 4.
G
i d
Julens Glæde, Julens Fred
Maa sænke sig til Eder ned!
Hver L y d a f Livets Strid og Larm
Forstumme n u i eders Barm ,
Mens Juleenglens Vingeslag
Forkynder Herrens Fødselsdag,
E n Hilsen gaar fra Hjemmets Vraa
For i det fjerne jer at naa
Med B u d fra os, som har je r kæ r
Hvis Hjærter I er stedse nær.
S kø n t skilt fra eder i det Fjerne,
Vi se den samme Julestjerne,
Hvis H immelglans er os en Trøst
For alt, hvorpaa vi her led Brøst,
Og som os alle leder hjem
til Paradisets Bethlehem.
Min Moders Portræt.
Nr. 5.
Brudstykke.
D
e n
første Kvinde, jeg liar elsket, er
m in
Moder
— og h u n var død.
Inde i Faders Værelse hang hendes legem sstore
B illede, m alet i Moders seks og tyvende Aar. Hun
sad dér, m ed Hænderne i Skødet, og et B lik, der
saa frem for sig.
Fader har tit fortalt m ig, om dengang baade
Maleren og han v ild e overraske Moder m ed den
haand skaarn e Kamme og derfor hængte B illedet
op alene, da det nu om sid er var b levet færdigt.
Kunstneren stod længe og betragtede Maleriet paa
dets P lad s, saa h en over Væggen, rundt omkring
sig og derefter igen h en paa B illedet og ud ad V in
duet.
»Ja,« sagde han, »for en Gangs Skyld er jeg til
freds. D et B illede staar til Tapetet og de andre
B illeder og M øblerne og Gulvtæppet og Udsigten
her over K jøbenhavns Gammeltorv m ed Valbykoner
og Gu ldæblespringvand. Og saadan sku ld e det være.
For hun er da et M enneske, der lever lige her og
ingen andre Steder i Verden eller, rettere sagt, i
Byen.«
Besvarelserne af den Opgave, som vi altsaa
hermed stiller vore Læsere maa være os i
Hænde
senest
2 5
. Ju li
i Brev adresseret til Be
daktionen af »Spejlet«, Østergade
23
og mærket
»Opgaven«. Meddelelsen om Udfaldet af Konkur
rencen gives i »
Spejlets
« sidste Numer for
10
.
August.
Men udenfor stod Moder og b lev utaalm od ig.
Hun dundrede paa Døren, kom ind, begynd te at
tale, tog Fader under Armen og førte ham fra det
ene Sted til det andet for at se paa B illedet.
Saa stand sed e Maleren h ende: »Ved De hvad,
Frue, De m aa altid sidde stille, naar De er herinde,
ellers m isk læder De B illedet. Med alle de Bevægel
ser b liver Deres Udtryk v irkelig for tilfældigt.«
»Det var saa mærkværdigt trættende,« sagde Fader
altid, »nu h avde han m alet m eget længe paa B il
ledet og tilm ed kend t din Moder saa nøje, lige fra
hun var Barn; en forbavsende fin og træffende
L ighed havde han netop faaet frem, det var netop
b levet et vidund erlig sandfærdigt D igt over hendes
Person og Væsen, m en Manden talte sandt, i det
enkelte Udtryk h o s din Moder kund e der stundom
være noget saa tilfæ ldigt — Pokk er véd, jeg k om
mer aldrig h elt til Bund s i det Ord, saa rigtigt var
det.«
NB. 6.
FORÆLDREGLÆDE.
- 55 —