82 / 191
Pressefriheden som en gammel Tiggerkvind med
lænkede Fødder, er i Fremstillingsmaaden stærkt
paavirket a f de datidige engelske satiriske Illusti a-
torer. Et halvt Aarliundrede senere gør den franske
Indflydelse sig gældende.
F ra Dagbladet »Dagen« stammer »Cathcarts og
Gambiers Triumftog i London efter loget mod
København«. Saavidt vides, er dette Billede fra 1807
den første storpolitiske Karrikatur herhjemme.
En Afspejling af den literære »Pennefejde« fra
18 13 ør den bekendte kolorerede Tegning, hvor
man ser Oehlenschlåger og Baggesen udøse Strømme
a f Blæk over hinanden. Der er L iv og Lune og
lystige Linjer.
I Fyrrerne spidsedes Pen og Blyant stærkest mod
Censuren, der skærpedes samtidigt med at Friheds
trangen voksede, og særlig gik det ud over Cen
soren, den berømte »Maa trykkes «-Rejeisen, dei
ogsaa er foreviget a f Vilhelm Marstrand i den yp
perlige Pennetegning »Censurens Triumftog«. Cen
sor troner paa Triumfvognen og svinger sin Knalde
pisk over Hovedet paa Redaktørerne (al Forposten,
Københavnsposten, Corsaren, Den Frisindede, Fæ
drelandet, Dagen, Berlingske og Aftenbladet), der
møjommeligt trækker Læsset.
1840 startede M. A. Goldschmidt »Corsaren«. Det
blev Danmarks første betydelige Vittighedsblad, og
selv om det vilde være urigtigt at sige, at det ogsaa
hidtil har været det eneste, saa er det dog baaret
oppe a f en Overbevisningens Varme og Talentets
»Censurens Triumftog« (af Vilh. Marstrand).
Oehlenschlåger og Baggesen (1813).
Jali og August Is4li.
Af »Corsaren«.
— 80 -