Spejlet

Man vil sige, det er en Smags Sag, om

man gouterer et Blad, der er harmløst, eller

et, der saarer. Je g er a f den Formening,

at Pilen, som saarer og »skader«, er Bevi

set for, at Bueskytten liar Øje og Forstand.

"Comrens" Præsident. som dressereretungt Redactions Medleiji,

Af Garstensens »Figaro«.

Mindre attisk Vid, mere nordisk Salt! Og Ære

være Goldschmidts Minde. —

En udmærket Karrikatur er «Corsarens Præsi

dent, som dresserer et ungt Redaktionsmedlem.«

Det skyldes Tivoli-Carstensens Ugeblad »Figaro«.

Ved Siden a f faar man en Prøve paa et a f Cor

sarens Følgeblade, som spøgefuldt behandler en

Renkontre med »Flyveposten«.

•

Den første slesvigske Krig affødte en Mængde

satiriske Billeder; man kunde ønske, at Udstillings-

komiteen havde haft længere Tid til sin Raadighed

°g g.!01'* Samlingen heraf endnu fyldigere, særlig

ved Henvendelse til tyske Institutioner. Pudsig er

»Den danske Armés totale Niederlag i Slesvig«.

F ra Tiden henimod den næste Krig stammer et

Billede fra »Folkets Nisse«, hvor den skikkelige

danske Fatter Sørensen har de to uvorne Knægte

Slesvig og Holsten paa Skødet.

Efter Corsarens Dage er der fremkommet ikke

faa danske Vittighedsblade, hvis Udseende kan er

kendes i de forskellige Montrer. Her er Prøver fra

»Pjerrot«, »Folkets Nisse« og »Klovn« til »Punsch«,

»Puk«, »Piraten«, »Ravnen« og »Klods-Hans«.

Oppe paa højre Side a f Galleriet kan man be-

Saa sov da sødt! Din Væren var kun kort,

og hvad Du gavnet har, maa Andre fmde.

Men den Lov skal Du ha’e, nu Du gaar bort;

Du ingen skadet har. Fred med dit Minde!

hj< d»(•nIla\’

sppstcn puh Kiilsdiluiijcn

Af »Ny Portefeuille«.

Glød, der imidlertid gør Bladet enestaaende.

Hvor ofte findes der iøvrigt en Mand,

der i ideel Hengivelse tør vove at slippe

sin Harme og sin Humor saa sprudlende

løs som Goldschmidt? Hvem tør erhverve

sig den storslaaede Beundring, der købes

med Mængdens Had og Isolering a f Sam

fundet? Goldschmidt skriver selv om, hvad

sligt vil sige: »Jeg var saa ene, at en en

armet og enbenet Politibetjent kunde føre

mig til Christiansø.«

Corsaren er som et Saltvandspust fra

fjærne Bølger; nu til Dags er den højeste

Ros, man mener at kunne give et Vittig

hedsblad, at det er »harmløst«. Og dog

har man ikke strøget det gamle ærlige Ord,

at der skal skarp Lud til skurvede Hove

der.

Den samme Harmløshedens Moral præ

dikes i det sidste Numer a f »Sværmere«,

et Vittighedsblad fra Tredserne, der end

nu med en Del Berettigelse nyder det bed

ste Ry. Der staar:

- 81 -