7 / 269
Paa Universitetets Anliggender vedblev han dog fremdeles som Pro*
fessor i det øverste Fakultet at øve megen Indflydelse, og blandt Rigets
Stormænd og ved Hove var han som før vel antagen. Vistnok har det
befæstet hans Anseelse, at han beskrev Sejren ved Svarteraa i et læn*
gere dansk Digt, det eneste af den Art, der haves fra hans Haand.
Endelig opnaaede han det for en lærd Mand aldeles usædvanlige, at han
i April 1569 blev optaget i den danske Adelstand »paa Grund af de
Tjenester, han havde vist Kongen og Riget
«,1
og ved sin Indflydelse
hos Kongen skal han samme Aar have bidraget væsentlig til, at Kom#
munitetet for 100 fattige Studenter oprettedes ved en storartet Dona
tion af Statsmidler.
Det fortælles, at Kongen ærede Glad saa meget, inden han var
bleven adlet, at han satte ham øverst ved Taflet, men efter Ophøjelsen
nederst ved Bordet, idet han sagde, at før havde han æret ham som
en lærd Mand, men nu maatte han behandle ham som Adelig, og nu
vidste han for sikkert, at hans yngste Søn var ældre Adelsmand, thi
han var født Natten før Erasmus Lætus havde faaet sit Adelsbrev.
Lætus Ophøjelse i Adelsstanden forbedrede imidlertid ikke For*
holdet til hans Kolleger. Allerede tidligere havde det ikke været det
bedste. Ved en given Lejlighed havde han ytret i Konsistorium, at
man havde afgjort alt, før Sagen kom til ham, hvilket viser, at man
helst var fri for ham. Og der har maaske været mere af den Slags, der
i Forbindelse med Sundhedshensyn og Trangen til en større Skueplads
for sine literære Bedrifter bevægede ham til et Skridt, der for stedse
skilte ham fra Universitetet. Han udbad sig nemlig og fik i Februar
1572 Tilladelse af Kongen til for et Aars Tid at være fritaget for sine
Embedsforretninger for at begive sig ud af Riget, »nogen hans Hverv
og Ærende at udrette«.
Nu begyndte Rasmus Glad et forunderligt Vandreliv, der er be=
tegnet ved en forbavsende Frugtbarhed paa latinske Vers. I Februar
1573 fuldendte han saaledes i Basel et stort Digterværk om Søvæsenet
(»De re nautica«), hvori han fortæller den venetianske Republik og
dens Doge om nordiske Forhold. Samtidig udgav han en anden stor
1 Vaabnet var i blaat Felt et rødt Nellikehoved imellem to hvide Svanehalse og
derunder en hvid Svanehals imellem to røde Nellikehoveder. Paa Hjelmen en rød Nel*
like med Stilk og Blade imellem to hvide Vinger. (Lexicon over Adelige Familier i Dan*
mark, Kbh. 1787).
8