8 / 269
latinsk Digtcyclus »Moralske Samtaler« (»Colloqvia moralia«) mellem
Planter, Dyr og Fugle, tilegnet Hertug Carl af Lothringen, Christian II’s
Dattersøn. Det sidste Afsnit af Bogen er en Samtale mellem Tiber?
floden og Gudenaa, der hver priser sit Lands Herligheder. I Frankfurt
udgav Lætus samme Aar et Par omfangsrige Arbejder i latinske Vers.
Det ene var en Fremstilling af Dronning Margrethes Historie (»Mar?
garetica«), som han ikke upassende tilegnede Dronning Elisabeth af
England. Det andet var en Beretning om danske Forhold (»Res Da#
nicæ«), der først havde været bestemt til Festdigt i Anledning af Kong
Frederik IFs Bryllup 1572, men senere var bleven udvidet betydeligt at
Forfatteren. Det er en versificeret Danmarkshistorie og Beskrivelse,
som indeholder mangt et Træk, som endnu kan benyttes, særlig fra
Forfatterens Samtid. I Fortalen omtaler han sit »møjsommelige og ulyk>
kelige Vandreliv«, og at han havde forfattet noget af Skriftet i Køben?
havn, noget i Hamborg, noget i Køln, en Del i Basel og Padua, men det
meste i Frankfurt, næsten uden literære Hjælpemidler, under mange Be?
kymringer og Besværligheder, nedbøjet af Sorg over Tabet af sin
skønne og elskelige Hustru, Marie Stemp, Datter af Raadmand Jørgen
Stemp i København (hun døde i Frankfurt 3. April 1573). Det havde
været hans Bestræbelse ikke at krænke nogen ved sit Skrift, men at
yde selv dem, der havde været hans Fædrelands Fjender, fuld Ret*
færdighed. Med stor Berømmelse omtaler han den danske Adel, der
var baade lærd og tapper, og han lover nøjere at udvikle de Danskes
Fortjenester af Videnskaberne i Fortalen til en Udgave af Anders Sune?
sens »Hexaémeron«, som han havde under Hænder. Endnu et Værk fik
Erasmus Lætus færdigt fra Pressen i Efteraaret 1573 under sit Ophold
i Frankfurt, nemlig et Digt om Fristaten Nurnberg (»De republica Nori?
bergensium«), som han allerede havde udarbejdet i København. For?
talen til Skriftet er det mærkeligste, da den bl. a. indeholder en ud?
førlig og meget smuk Karakteristik af Kong Christian III.
Ved Betragtning af dette og andre af Lætus’ Værker, som han helt
eller delvis havde fuldendt, inden han forlod København, ledes man
til den Antagelse, at de »Hverv og Ærender«, han havde at udrette
i Udlandet, og hvorfor han havde forlangt Rejsetilladelse, væsentlig
bestod i, at han vilde se at faa sine Værker udgivne, hvortil der ikke
var Lejlighed herhjemme. Foruden de 5 nævnte Værker, der udkom
1573, var han i Februar 1574 bleven færdig med et nyt Digterværk,
9