12 / 605
2
Københavns Kommune og de store Landboreformer
vedgaardsmarkerne, Indførelse af Arvefæste eller Selv
ejendom, Ophævelsen af S tavnsbaandet. Reformerne
havde indsigtsfulde Talsmænd , den bestaaende Tilstand
mægtige Fo rkæmpere. Stadig stærkere voksede der dog
en offentlig Mening frem, som krævede en Ænd ring i
Landboforholdene.
Til T ider forsigtigt og tøvende, til Tider dristigt og
maalbevidst fulgte Regeringen den almindelige Stemning.
Dens Administration blev paavirket af Tidsaanden, dens
Lovgivning omformet efter dens Krav. Tilbageslag var
ikke i Stand til at standse Udviklingens Gang. Da K ron
prins F rederik d. 14. April 1784 tog Magten i sin Haand ,
var Vejen banet for en straalende Reformlovgivning,
som i Løbet af et P a r Aartier skulde omforme L an d
befolkningens Kaar, gøre Bonden fri og grundlægge hans
Velstand.
Mange Mænd h a r baaret Sten til Grundlæggelsen af
vor Landbostands sociale og økonomiske Frigørelse.
Maaske den største Fortjeneste tilkommer de Godsejere,
som i den første vanskelige Tid iværksatte Reformer
paa deres egne Godser og gav p raktiske Beviser paa
deres Nytte og Gennemførlighed. Tit og mange Gange
er der givet Beskrivelser af Fo rand ringerne paa Hørs
holm og Bernstorif, 1759—61 paa det første Gods, 1764
—67 paa det s idstnævn te1). Bønderne fik Arvefæsteskø
der paa deres Gaarde, og Hoveriet blev afløst af en
Pengeafgift. Paa Bernstorif ophævede man tillige Fælles
skabet, paa Hørsho lm udstykkede m an Hovedgaards-
markerne. Adskillige andre Godsreformer kan nævnes,
de fleste mindre vidtgaaende, en enkelt, paa de store
J) Se derom: C. Christensen: Hørsholms Historie, S. 171 ff.; T.
Baden: Beskrivelse over den paa Godset Bernstorff iværksatte nye
Indretning i Landbruget (1774); Aage Friis: Andreas Peter Bernstorff
og »den nye Indretning i Landbruget« paa Bernstorff, Festskr. t. Edv.
Holm, Hist. Tidsskr. 8. Bk. IV Bd. S. 98 ff.