17 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
7
Efter kun tre Ugers Forløb var Forholdet bragt i Or
den og Aftalerne truffet1).
Alle Parter var tilfredse, erklærede Forvalteren. Bøn
derne maatte »bekjende at have megen Lettelse frem
for andre Proprietairers Bønder«, men foretrak dog en
Afløsning, »at de kunne i Sæde- og Høstetiid forblive
ved deres eget Arbejde i Roelighed og befries for Rejser
og anden Besværlighed der med følger«. Hovedstaden,
forsikrede han, vilde ikke i Øjeblikket lide noget Tab i
Indtægter; i Fremtiden vilde man snarest høste Fordele.
Det fortjener at understreges, at kun eet Medlem af
Magistraten — Raadmand Hæseker — ved den afgø
rende Fo rhandling d. 14. November 17632) stemte imod,
»at nogen betydelig Forandring imod gammel Brug i
Henseende anden Indretning med Hoveriet skeer«. Skønt
adskillige indenfor Magistraten ønskede Sagen forelagt
de 32 Mænd, forhindrede Flertallet, at de fik Lejlighed
til at udtale sig. Om m an h a r frygtet, at Forsamlingen
skulde rejse Indvendinger, faar staa hen.
Ved Reformen blev Bønderne fritaget for Ladegaards-
hoveriet og de fleste Kørsler3). Tilbage blev nogle Smaa-
arbejder. Paa Slægerup Mark skulde Bønderne slaa Græs
og desuden køre 100 Læs Hø til København, aflevere 60
Læs Halm i de kongelige Stalde, hver besørge en »Her
skabsrejse« paa indtil 4 Mil, samt hugge og hjemkøre
22 Læs Brændeved; fra Hovedgaarden skulde de køre
Gødningen ud paa Markerne og sprede den, og naa r
Byggearbejder fandt Sted, besørge de nødvendige Til
0
Skr. f. Forvalteren
30/io
1763. Pk: Dokumenter vedr. Bistrup Gods
1739— 75.
2) Mag. Res. prot.
3) Foreningen med Bønderne, approberet 19/i
2
1763, er indført i
Jordebogen 1761. Jvnf. »Forklaring og Jordebog«, indsendt t. General-
landvæsenskomm. 1771, og Skr. t. Forvalteren
19/12
1770. Magistrats-
dir.’s Kopib.