22 / 605
12
Københavns Kommune og de store Landboreformer
ladt at afstaae og overlade samme til hvilken a f deres
Børn, og om de ingen Børn have, Slegt eller F r em
mede, hvem de vil, n aa r Persohnen dertil af Herskabet
findes duelig og beqvem«. »Efter foregaaende Overlæg
med Herskabet og deres Samtycke« kunde Fæsteren
tillige »deele« . . . Gaardens Ha rtko rn »imellem sig og
een af sine Børn eller mellem 2de af sine Børn eller
Arvinger«.
Disse Arvefæstebrevets afgørende Bestemmelser havde
været Genstand for mange Betragtninger.
Raadmand Nissen havde for Udøvelsen af Arvefæste
rens Overdragelsesret foreslaaet den svagere Begræns
ning: »med Herskabets Forevidende og Samtykke«.
Forvalteren kæmpede til Gengæld for at sikre Magistra
ten en vidtgaaende Vetoret. Kun derved, hævdede han,
kunde m an forhindre, at Gaardene blev »afstaaet til et
Skarn efter andet, som ru inerer Stædet«; kun derved
kunde man forebygge Slægtstrætter, Slagsmaal, Proces
ser og mange Fortrædeligheder. Overpræsidenten ind
rømmede, at der intet fandtes, »som i Almindelighed
encouragerer Mennisker till Fliid og Stræbsomhed, end
det Haab, at deris Børn og Afkom k and høste Frugten
deraf, huilken Regæll stræcker sig fra den høyeste till
den laveste og følgelig till Bunden med.« P rak tisk E r
faring bevirkede dog, at h an støttede Forvalteren. »En
god Bunde kand som andre offte have en liderlig og
uduelig Søn«.
Ogsaa om Delingsretten havde der været Diskussion.
Var Gaarden af et vist Ha rtko rn — d. v. s. tilstrække
lig stor — hævdede Borgmester Fædder, var det u n ø d
vendigt at kræve Magistratens Sam tykke til dens Udøvelse.
Med denne Opfattelse stod han alene.
Under Fo rhand lingerne udtalte Forvalteren nogle p ro
fetiske O r d 1): »I øvrigt er disse Fæster af saadan Vig*) Betænkning 9/s 1767.