25 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
15
ny Besidder af Magistraten skulde findes »duelig og be-
quem«. Bestemmelsen var uklar. Var Godsstyret i Stand
til at vrage alle foreslaaede Kandidater, blev Fæsterens
Rettigheder værdiløse. Hvis ikke, kunde der altid være
Tvivl om Rækkevidden af dets Myndighed. I 1779 kom
det til en Proces om en af Kappelev-Gaardene. Da en
Enke mod Aftægt havde overdraget Ejendommen til en
Mand udenfor Godset, protesterede Magistraten og lod
Chr. Colbjørnsen føre Sagen. Hof- og Stadsretten stad
fæstede dens Ret til uden nærmere Begrundelse eller Hen
syntagen til foreliggende Attester om Kandidatens gode
Forho ld at afvise Ansøgerens Krav om at faa udstedt
Skøde1). Denne Gang dømte Højesteret til Fordel for Arve
fæsterne2). Kun naa r Herskabet med gode Grunde —
maatte det være Dommens Følge — kunde godtgøre An
søgerens Mangler, havde det Ret til at benytte sit Veto.
Dommen fremkaldte Forfærdelse3). Dens Konsekven
ser — klagede Magistratsdirektionen •— blev til Godsets
Skade. Mod Arvefæstebrevenes »Esprit og det Øyemerke,
hvor udi de ere givne«, kunde fremmede Folk, født
udenfor Godset, komme til at gaa forud for dets egne
Børn. Næsten aldrig, tilføjede den, vil en Gaard falde
tilbage til Byen og f. Eks. gøre det muligt at skaffe Hus-
mændene Jord.
»Heraf vil nu følge, at Arvefæsterne i Stæden for een
Lykke vil blive til megen Uhæld for Godsets Mandskab
og een Hindring for gode og nyttige Indretninger paa
Godset, ja give Andledning til, at Godsets Egne bliver
kleinmodige, taber Lysten til Stræbsomhed og endelig ved
Lejlighed undviger for at undgaae Kongens og Godsets
Tieneste som Soldat. Naar Bondekarlen, [der] ved sin
gode Opførsel, troe Tieneste og Sparsommelighed har
erhvervet sig noget, skal see paa, at Fremmede skal
L) Hof- og Stadsretsdom
~°/s
1781. Domprot. VII S. 295.
2) Højesteretsdom 27/s 1782. Vot. prot. pag. 46 ff.
3) Se Mag. Res. prot.
10U
1782. Skr. f. Dir. t. Mag. 2/» 1782. Magi-
stratsdir.’s Kopib.