23 / 605
tighed, at mand formedelst Følgerne deraf i dend efter
kommende Tiid h a r Aarsag med langsom Eftertancke
og got Overlæg at skrive i denne Materie, at hverken
Herskab eller Fæstere skal blive bunden end ten for
hart eller for løøst, og endda tør jeg frit siige, at Efter
kommerne formedelst Tidernes medførende Fo rand ringer
vil finde noget derpaa at udsætte«.
Al Umage til Trods havde Arvefæstereglerne mange
Mangler.
Lad være, at ingen Bestemmelse sikrede Enkerne den
fortsatte Besiddelse af Gaardene. Ingen har i Tidens
Løb bestridt deres Ret, som m an rimeligvis ha r betrag
tet som en simpel Følge af den almindelige Fæstelov
givning. ' Uheldigere var det, at heller ingen Ordning
blev truffet for det Tilfælde, at en Arvefæster døde uden
at have iværksat nogen Overdragelse. Kunde han træffe
Disposition ved et Testamente? Faldt Gaarden tilbage
til Herskabet, eller skulde en Slægtning have den over
d raget?1). Betegnelsen »Arvefæste« syntes at sikre Slæg
tens Rettigheder, men viste sig uden Betydning. Testa
mentariske Bestemmelser har Godsstyret aldrig anerkendt.
Tilstedeværelsen af en stedse gældende »Arveret« har
Domstolene benægtet2). Kort før Aarhundredets Udgang
døde en Enke i Snoldelev uden i rette Tid at have over
ladt Gaarden til en Søn. Kommissionen, som paa dette
T idspunk t stod for Styret, var villig til at sælge Ejen
dommen, men nægtede at lade Sønnen overtage den i
Arvefæste. Fremragende Ju rister blev hørt. Kammer-
1) Forvalter Rosted havde uden Virkning foreslaaet, at en Gaard,
hvis Besidder døde uden at have truffet nogen Bestemmelse, paa
uforandrede Vilkaar skulde overdrages til et af hans Børn, som Her
skabet vilde vælge.
2) Om den flg. Sag se Bistrup-Kommissionens Kopib. Skr. t. Dan
ske Kane. 18/s 1800 Nr. 630, t. Kammeradvokat Schønheyder 16/i 1800
Nr. 672, t. Forvalter Albrecht 2/s 1801 Nr. 77, 16/e 1801 Nr. 124 og
24/e 1801 Nr. 125.
Københavns Kommune og de store Landboreformer
13