24 / 605
14
Københavns Kommune og de store Landboreformer
advokat Scliønheyder holdt paa Arveretten1), Chr. Col-
bjørnsen paa Godsejerens Dispositionsret2). Domstolene
var ligesaa uenige. Hof- og Stadsretten godkendte den
første3), Højesteret den sidste4). Da Arvefæsteskødet, fast
slog Dommen, maatte antages at give udtømmende Besked
om Fæsternes Rettigheder, var Tavshed ensbetydende
med, at ingen Arveret var ind rømmet.
Arvefæstet h a r saaledes i Virkeligheden kun givet Be
sidderne en Overdragelsesret og begrænset dens Udøvelse
til deres L ivstid5). Følgen maatte blive — og blev — at
Bønderne i deres Livstid ordnede sig med deres Efter
følgere og gik paa Aftægt hos dem.
En yderligere, dog midlertidig Indsk rænkn ing med
førte Statens Lovgivning. Ifølge Fo ro rdn ingen af 14.
September 1774 maatte ingen Bondekarl fæste Gaard,
med m ind re h a n havde været Soldat eller i det mindste
én Gang havde passeret Mønstringen. Magistraten var
straks opmærksom paa, at Bestemmelsen kunde lægge
Hindringer i Vejen for Arvefæsterens fri Udnyttelse af
han s Dispositionsret6). En Bonde kunde blive gammel
og skrøbelig eller have andre Aarsager til at afstaa sin
Gaard. Havde den udvalgte, en Søn, en Svigersøn eller
en F remmed , der ikke havde kunn e t opfylde Lovens
Forskrifter, var h a n afskaaret derfra.
F o r Udøvelsen af Arvefæsterens Dispositionsret havde
Kommunen fastsat den vigtige Indsk rænkn ing , at den
*) Kammeradvokat Schønheyders Betænkning
'21U
1800. Bistrup
Komm.’s Journalsag Nr. 688.
2) Se Chr. Colbjørnsens Betænkning 22/
12
1795. Smstds Nr. 1.
3) Hof- og Stadsretsdom 8/
12
1800. Domprot. XIII B. S. 444.
4) Højesteretsdom 16A 1801. Domprot. 1801 Nr. 108. Jvnf. Hof- og
Stadsretsdom 20/i 1834 (Jurid. Tidsskr. 32 Bd. S. 13 ff.).
6) I Praksis har man dog sikkert altid givet Arvefæsternes Børn
og Slægtninge et Fortrin fremfor andre. (Se Skr. t. Forvalteren
a,U
1775. Magistratsdir.’s Kopib.).
6)
Se Ansøgning t. Kongen 8/3 1775. Mag. Kopib. Nr. 147. Kan
cellibrev
22/4
1775 Nr. 572. Jvnf. Mag. Res. prot. 24A 1775.