30 / 605
2 0
Københavns Kommune og de store Landboreformer
Tilsyneladende var Reformen afsluttet og ingen F o r
andring mulig. Alligevel skulde der inden længe blive
rettet et Angreb mod den hele Foranstaltn ing . Struensee
og han s Tilhængere var nok bondevenlige, men dog
endnu ivrigere for at skaffe Stat og Kommune forøgede
Indtægter. En lille Episode, uden Følger, men af h i
storisk Interesse, lægger for Dagen, at en Konflikt mel
lem disse Synspunk te r kunde komme til at foreligge.
Kun i nogle Maaneder havde den Struenseeske Magi
s trat været ved Magten, da den opdagede, at Arvefæste
brevene var en Hindring for at forøge Godsoverskuddet.
Overvejelserne var i de Dage faa, Skrupierne endnu
færre. Øjeblikkelig indgik en Ansøgning til Kongen1).
Da Arvefæstebrevene h indrede »adskillige nyttige og for-
deelagtige Indretninger«, burde de forandres, og Her
skabet have Lejlighed til ved Fæsteledighed at forhøje
Afgifterne, »paa det den kunde faae erstattet de a n
vendte og udlagte Omkostninger paa de til et saadan t
Steds oeconomiske Fo rbed ring giordte Indretn inger
med meere«.
Til Lykke for de Bistrup Bønder fik Generallandvæ-
senskomm issionen Lejlighed til at udtale sig. Naturlig
vis forstod den, at den foreslaaede Ænd ring vilde øde
lægge Reformens Virkninger. Fremfor alt, hævdede den,
maatte man ikke rokke ved Arvefæsterens Forvisning,
a t »han og hans« paa uforandrede Vilkaar vilde beholde
Gaarden. »Følgerne af en saadan Tilliid — skrev den —
delt næsten alle Gaarde, men ingen Huse. Undtaget blev nogle faa
Ejendomme, for hvilke særlige Forhold gjorde sig gældende: De tre
Møller, Lille Værebro, Lille Ladegaards og Langvads, de to Gaarde i
Gevninge og Tostrup, til hvilke der var knyttet Krohold, to Gaard-
lodder, der var tillagt Præsterne i Reerslev og Ørsted, Birkedommer-
gaarden i Himmelev og Birkeskrivergaarden i Tjæreby, en Gaard i
Veddelev, den Gang uden Bygninger, de to Lerbækgaarde, Boserup-
gaarden samt Dyrlundgaarden.
x) Ansøgning 10/
t
1771. Mag. Kopib. Nr. 313.