22
Københavns Kommune og de store Landboreformer
ladelse til at inddele Jo rden i
6
Marker, hvo ra f Halv
parten skulde hvile i tre Aar. Var han s Ønske bleven
imødekommet, havde Bistrup været mellem de første
Godser, som havde forladt det gamle Trevangsbrug.
Først en Snes Aar senere var det holstenske Kobbelbrug
bleven prøvet paa mange Ejendomme, og havde Erfarin
gen i den Grad godtgjort dets Fordele, at Godsdirektio
nens Betænkeligheder var ryddet af Vejen. I 1775 —
forud for en Fo rpag tn ingskon trak ts Udløb — stillede
Borgmester Hersleb Forslag om Antagelse af en Land-
maaler, som sammen med Fæsteren, siden Ejeren, af
Sprettinge Gaard unde r Bregentved, Niels Larsen, kunde
forberede Indførelsen af det nye Driftssystem paa Bi
s t r u p 1). Beformen, anslog han , vilde i det højeste koste
100 Rdl. og sikkert »aarlig . . . rendere Staden igien og
dertil giøre Magistraten Æ r e « 2).
Borgmester Herslebs Indstilling blev godkendt og Op-
maalingen iværksat. Saa stærk var dog Vanens Magt,
at m an ikke kunde bekvemme sig til helt at opgive den
gamle Markinddeling. Ifølge den ny Fo rpag tn ing skon
trak t gældende i
8
Aar, fra 1776—8 4 3), fandtes der 4
Marker, til Rug og Byg, som skulde bære Sæd i 2 og
have Hvile i 4 Aar. Kun i 2 å 3 Tønder Land var det
Fo rpag teren tilladt at saa Hvede. De to O ldenmarker var
bleven inddelt i tre, skulde benyttes til Havre og hvile i
6
Aar. Hvert Aar var der besaaet 60 Tdr. Land med
Rug, 60 med Byg og 90 Tdr. med Havre. Al den øv
rige Jo rd hen laa til Græsning eller som Enge.
9 Om Niels Larsen se Jens Hansen: A. G. Moltkes Forbedring af
Agerdyrkningen paa Bregentved. Aarb. f. Sorø Amt, VI (1917), S. 106.
2)
Mag. Res. prot.
Vs
1775; Magistratsdir.’s Res. prot.
Vs
1775 og
Økonom ikomm .’s Prot. Vs 1775.
9 Dat. 11/s 1775 Kopi i P k : Bistrup Gods Forpagtningskontrakter
1712—93. Jvnf. Forpagtningskontrakter 15/io 1783 (for 1784—90) og
20/n 1786 (for 1787—93). Smstds.