35 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
25
28/7 1769 fulgie en ny Lov, der rettede Opmærksomheden
mod Overdrevene og de mange Tilfælde, hvor flere
Landsbyer laa i Fællig. Afgørende blev Forordningen
af 23A 1781. F ra nu af, hedder det, gik Udskiftning og
Udflytning sin ustandselige Gang. Med denne Lov, er
det bleven sagt, indlededes Rækken af de store L an d
bo refo rmer1).
Intet Under, at Fællesskabets Ophævelse mødte mange
Vanskeligheder. Omkostningerne var store, Bruddet med
tilvante Forestillinger endnu føleligere. Tidligere havde
Bonden været et Led i det lille Bysamfund og vant til
at holde Trit og Fodslag med sine Fæller. Pludselig
blev han en Ener, overladt til sig selv. Forandringen
rokkede han s Forestillinger om Ejendomsretten og om
formede hans daglige Arbejde. De gamle Markgrænser,
han havde arvet fra sine Fædre, saa h an forsvinde. Nye
Strækninger blev ham overdraget, som han ikke kendte,
og hvis Dyrkning krævede større Anspændelse. Sværest
var Udflytningerne. Med tungt Hjerte maatte mangen
Bonde se sit Hjem i Landsbyen revet ned og genopført
i en Udmark, alene og fjernt fra hans Kendinge2).
Københavns Kommune fik en særlig Tilskyndelse til
at virke for denne Reform. Samtidig med at Kongen
godkendte Arvefæsteskøderne, gav han Kancelliet Ordre
til at fremhæve Hovedstadens Forpligtelse overfor Ud
skiftningen3) :
»Jeg ønsker og haaber — erklærede han — at Magi
straten tilligemed stræber at ophæve det saa skadelige
Fælledskab, og venter af deres mig bekendte Nidkierhed
for det almindelige Beste, at de i alle Maade benytte
*) Edv. Holm: Danmark—Norges Historie 1772— 84, II. Bog, S. 899.
2) Jvnf. Axel Linvald: Oplysningens Tidsalder. Det danske Folks
Hist. VI. Bd. S. 184 f.
3) Anf. Kab. Ordre 16/s 1768. Indl. t. Sjæll. aabne Breve 25/a 1768
Nr. 157.