33 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
23
Først i Begyndelsen af 1790’erne bevirkede de 32
Mænds Klager over den ringe Forpagtningsafgift, at man
alvorlig overvejede Mulighederne for en forbedret Drifts-
maade. Forvalteren erklæ rede1), at det anvendte System
var det »slettesle af alle«, umuliggjorde Dyrkningen af
Hvede og Kløver og gav uoverkommeligt Foraarsarbejde.
Han fraraadede at udstykke Hovedgaardsmarkerne —
hvad der vilde gøre Ladegaardsbygningerne overflødige
og fremkalde Mangel paa Skov og Tørveskær til de mange
Tilflyttere — og anbefalede at gaa over til et 12 Marks
Brug med Sædskiftet: Brak, Hvede, Rug, Byg, Havre,
Kløver og 5 Aars Græsning og Hvile.
Med nogle Ænd ringer blev hans Forslag gennemført.
Ved Forpagtn ingskontraktens Udløb blev der for den ny
Forpagtningstid, fra 1795—1809, indført følgende Drift
paa de nye Hovedgaardsma rker2).
H o v e d g a a r d s m a r k e r n e s N um r e .
Aar
1
2
3
4
5
6
7
8
9
1795 Græs Havre
m.
Kløver
Hvede Rug Græs Brak Byg Græs Græs
1796
Græs Byg Havre
m.
Kløver
Brak Hvede Rug
1797
Rug Græs Hvede Byg Havre
m.
Kløver
Brak
1798 — — Græs
— Byg Rug Græs Hvede Brak
1799 Brak
— Havre Rug Græs
— Byg Hvede
1800 Hvede Brak
Græs Græs
Havre
in.
Kløver
Rug Byg
*) Betænkning af Forvalteren 20A 1793. Indk. Sager.
2) Forpagtningskontrakt 10/9 1794. Mag. Kopib. f. Bistrup. Nr. 218.