39 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
2 9
Da Kommunen i 1768 gav Generallandvæsenskollegiet
Beretning om sit Reform værk, fik ogsaa Udskiftningen
en Om ta le1). Meget var der ikke at fremhæve. I ad
skillige Landsbyer havde man holdt Møder med Bøn
derne og beregnet Indhegningsarbejdet. Bestandig havde
det vist sig, at »Lukningen falder dem saa umuelig at
bestride, at man nødvendigt h a r maatted frafalde det
Forsætt«. Kun hist og her havde nogle »aparte Ind
hegninger« fundet Sted; paa enkelte Overdrev havde
man faaet Græsningen indskrænket. Eet Resultat kunde
man paapege, Delingen af Glim. Da Halvparten af Byen
— 9 af 19 Gaarde — var brændt, enedes Magistraten
med den største Lodsejer, Grev Holstein paa Ledreborg,
om at dele Landsbyen i to, genopbygge de afbrændte
Ga a rde2) langs Vejen mellem Roskilde og Ledreborg og
give dem Jo rd i de fjerneste Marker. Gaardbygningerne
i Ny Glim (nu Helvigmagle) laa med 300 Alens Afstand
fra hverandre, adskilte ved .dobbelte beplantede Diger,
hvad der »giver een behagelig Anseelse i deres Egalité
og lige Linje«. Fæsterne i GI. Glim havde stedse været
fattige og behøvet Forstrækninger. Efter Fo rand ringen
»befinder de dem alle vel, forbedres daglig og betaler
alt, hvad de bør«.
Kun langsomt gik det fremad i de følgende Aar. Den
Struenseeske Magistrat viste forgæves sin gode Vilje ved
a t udsætte to Pengepræmier, paa 200 og 100 Rdl., for
de første Bønder, som udflyttede deres Gaarde3). Saa
sent som 17904) var der kun 19 Gaarde — i 11 Byer —
som var bleven fuldstændig udskiftet. I 15 Byer, med
71 Gaarde, var Godsets Bønder alene bleven adskilt fra
7) Anf. Skr. t. Generallandvæsenskoll. 2/s 1768.
2) De tre hørte til Bistrup, de 6 ejede Ledreborg.
3) Bekendtgørelse
hU
1771. Mag. Kopib. Nr. 4.
4) Beretning f. Forvalteren 10/i
2
1790. Pk: Supplementer og Bilag
t. Jordebøgerne 1790— 1871.