43 / 605
Københavns Kommune og de store Landboreformer
33
munen , og disse Fæstere »i det væsentligste icke ere
meget forskiællige fra andre Fæstebønder, . . . saa følger
deraf, at de i Fo rordningen befalede Synsforretninger
ved Overleveringen og Tiltrædelsen bør have Stæd.«
Husbondens S k i f t e j u r i s d i k t i o n havde i Tidens
Løb givet Anledning til mange Misbrug. Efter alt at
dømme har Forholdene dog ogsaa i denne Henseende
været særlig gode paa Bistrup. Det mærkes bestandig,
at Godsstjuælsens Repræsentanter, Fo rvalter og Birke
dommer, har betragtet sig som »Embedsmænd« og
handlet som saadanne. Give Slip paa Skifteretten vilde
man derimod ikke. Da Kancelliet udtalte et Ønske i
denne Retn ing1), gjorde Magistraten opmærksom paa, at
Sportlerne hørte med til Forvalterens Løn og derfor ikke
kunde bortfalde uden E rs ta tn ing2).
Fo r Almuens O p l y s n i n g viste Tiden sin store Inter
esse. Næst efter Bondesagen blev det Skolespørgsmaal,
som satte de fleste Penne i Bevægelse. Præsterne gik i
Spidsen, det oplyste Borgerskab og fremskridtsvenlige
Godsejere fulgte i deres Spor. Allerede under Clir. VI
udkom en Række Skolelove. I Slutningen af det 18.
Aarhundrede var det navnlig den Reventlow-Schimmel-
mannske Kreds, som forstod, at det sociale Arbejde var
halvgjort Gerning, om den ikke blev fulgt af vidtgaaende
Skolereformer.
Paa Bistrup som paa andre Steder i Landet virkede
Bekostningen ofte afskrækkende. Man maa ikke være
»for genereus eller liberal«, skrev Godsdirektionen i
17403), »thi disse Ting sigter til et bestandigt og ævigt
Væsen og des meere haver mand at observere, at mand
icke binder sig anderleedes i Dag, end mand kand u d
holde det i Lengden«. Adskilligt blev dog udrettet. I
*) Kancellibrev 26/e 1790 Nr. 2285.
2) Skr. t. Danske Kane. 8/e 1790. Mag. Kopib. f. Bistrup Nr. 101.
s) Skr. t. Ridefogden s/? 1740. Magistratsdir.’s Kopib.
3