42 / 605
32
Københavns Kommune og de store Landboreformer
Karl giver en slet eller maadelig. Nogen fast Praksis
udviklede der sig ikke. Undertiden h a r m an imødekom
met Anmodninger, som var i Bønderkarlenes Interesse
— i Reglen drejede det sig om Ægteskaber, som med
førte Overtagelse af Fæstegaarde — undertiden fremkom
Kravet fra saa mægtige Mænd, f. Eks. Greven paa Ledre-
borg, at man ikke mente at kunn e sidde det overhø
rig t1). I det hele og store synes Magistraten altid at
have taget Hensyn til Bønderkarlenes Ønsker. Da intet
garanterede, at de private Godsejere, som skulde yde
Erstatn ing af deres eget Mandskab, viste en lignende
Human itet, havde Transak tionerne dog altid en mislig
Side.
Mangfoldige Fo ranstaltn inger kan nævnes — Følger af
Reformlovene eller Udslag af Tidens h um an e Tankegang
— som havde Betydning for Bistrups Bønder og bidrog
til at forandre deres Livsvilkaar.
Fæstebondens R e t s f o r h o l d sikredes ved F o ro rd n in
gen af 8. Ju n i 1787. Naar Fæstere tiltraadte en Gaard,
sku lde der holdes lovlig Synsforretning, at Bygningerne
var i Stand, Besætning og Redskaber i Orden. Den
s amme Synsforretning skulde lægges til Grund, naa r
Bonden afstod Fæstet, og Godtgørelse udbetales, om
E jendommen var bleven forbedret. Tilsvarende Regler
havde forlængst faaet Gyldighed paa Bistrup Gods. Et
Spørgsmaal var det dog — fandt Magistraten — om ikke
Arvefæstet havde gjort en saadan F o rand ring i Bønder
nes Fo rho ld , at de nye og mere omstændelige Lov
bestemmelser maatte være uanvendelige paa Kommunens
E jen d omm e2). Da Misligholdelse af Skøderne, svarede
Kancelliet3), bevirkede, at Gaardene hjemfaldt til Kom-
*) Se f. Eks. Skr. t. Grev Holstein
20h
1772. Mag. Kopib. Nr. 38.
2) Skr. f. Mag. t. Danske Kane. 12/3 1788. Mag. Kopib. f. Bistrup Nr. 8.
3) Kancellibrev 25/
t
1789 Nr. 2504.